Auguste Rodin

Allerede som 14-årig blev Rodin elev på La petite école i Paris (det nuværende École supérieure des arts décoratifs), hvor hans lærer lagde vægt på at bevare elevernes individualitet og at introducere dem til 1700-tallets kunst fremfor den samtidige salonkunst.

Det fik uheldige konsekvenser for Rodin, der tre gange blev nægtet optagelse på kunstakademiet, fordi hans værker fraveg den etablerede kanon. Han ernærede sig som håndværker, bl.a. stukkatør, men arbejdede samtidig på egen hånd som billedhugger.

Rodins ældste bevarede værk, et portræt af faderen, Jean-Baptiste Rodin (1860, Musée Rodin, Paris), er inspireret af antik romersk kunst ligesom Manden med den brækkede næse (1863, bl.a. Glyptoteket). Antikken og naturstudiet blev fremover centrale inspirationskilder for Rodins kunst.

I 1863 studerede han hos Antoine-Louis Barye og fik også forbindelse med Jean-Baptiste Carpeaux. I 1871 blev Rodin ansat som dekorationsmaler i Bruxelles hos billedhuggeren A. Carrier-Belleuse (1824-1887). Han blev i Belgien til 1877 og arbejdede snart på egen hånd, fx med Loos-monumentet (1874, Antwerpen).

I 1875 foretog Rodin en rejse til Italien, hvor han blev grebet af Michelangelos og Donatellos kunst. I 1877 udstillede han i Bruxelles og i Paris på Salonen værket Bronzealderen (1876, bl.a. Glyptoteket), der blev beundret for sin realisme, men han blev også beskyldt for at have taget en afstøbning direkte af modellen.

1879-1882 var Rodin tilknyttet porcelænsfabrikkeni Sèvres, og han deltog i konkurrencer om offentlige monumenter, fx Krigens ånd (1878, privateje), et barokt, dramatisk værk, hvor han brugte sin samleverske Rose Beurets (1844-1917) træk. Han vandt dog ikke disse konkurrencer.

På Salonen i 1881 udstillede han Johannes Døberen prædiker (1880, bl.a. Glyptoteket), hvorefter han fik kontakter i den kunstneriske, litterære og politiske verden samt en række bestillinger på buster, fx af Victor Hugo (1897), Gustav Mahler (1909), Georges Clemenceau (1911, eksemplarer af alle tre på Musée Rodin).

I 1880 bestilte den franske stat en port hos ham til et projekteret kunstindustrimuseum, der imidlertid aldrig blev bygget; med afsæt i Dantes Den guddommelige komedie arbejdede Rodin resten af livet med den over 6 m høje Helvedesport, der først blev støbt i bronze i 1928 (Musée Rodin).

Værket var inspireret af middelalderlige italienske bronzedøre og franske katedralportaler og indbefattede en mængde skulpturer og delgrupper, som Rodin efterhånden trak frem som enkeltværker, fx Grubleren (1880) og Kysset (1884, begge bl.a. Glyptoteket).

I 1884 vandt han en konkurrence om et monument til byen Calais: Borgerne fra Calais (påbegyndt 1884, opstillet 1895 i Calais). 1891-1898 skabte han på bestilling fra Frankrigs litterære selskab sin mest ekstreme statue, Balzac (Musée Rodin). Selskabet kunne imidlertid ikke acceptere det færdige resultat, hvorefter Rodin trak værket tilbage. Det bærer reminiscenser af egyptisk skulptur og ældgamle kultsten, og det statuariske underspilles til fordel for den massive blokeffekt, selvom Rodin, som altid, havde modelleret kroppen under tøjet.

Efter 1900 udstillede Auguste Rodin torsoer og fragmenter af statuer, der inspirerede billedhuggere som Aristide Maillol og Constantin Brancusi. Hans foretrukne materiale var nu marmor, og han lod bearbejdede og rå dele indgå i samme værk.

Med den stigende berømmelse og bestillinger fulgte en omfattende ateliervirksomhed, og Rodin ansatte dygtige medhjælpere, fx Camille Claudel, der også blev hans model og elskerinde.

• fransk kunst