Attila

Attila, død 453, hunnerkonge fra ca. 434, indtil 445 sammen med sin storebror Bleda, som han på det tidspunkt lod myrde. Skønt Attila således kun var enehersker i ca. otte år, er hans navn mere end noget andet forbundet med hunnervældet (se hunner) i 400-t., og mange myter opstod om hans person i middelalderens heltedigtning (fx Nibelungenlied). Han blev senere indbegrebet af den fare, der kan true Europa fra øst.

Attila opnåede gennem flere felttog på Balkan (441-45 og 447-48), at den østromerske kejser afstod landområder til ham og indvilgede i at betale en stor årlig sum guld i tribut. I 451 invaderede han Gallien, men han måtte trække sig tilbage efter at være blevet besejret af den romerske hærfører Flavius Aëtius i Slaget ved De Katalauniske Marker. Året efter hærgede han de norditalienske byer, men også dette felttog måtte han hurtigt opgive.

Attila døde i forbindelse med sit bryllup med Ildico, og senere opstod det rygte, at hun skulle have myrdet ham. Hunnerriget gik i opløsning efter hans død.