Asferg Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, formentlig allerede omkring år 1100, med engelsk-normannisk præg. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Asferg er den ældste del af kirken opført i granit og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul med bevarede udskårne dekorationer er endnu i brug, mens norddørens er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Korets og skibets østlige gavle er glatte, dog har korets gavl senere fået to støttepiller påsat.

Det romanske tårn er samtidigt med koret og skibet.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode (ca. ca. 1400-1550) byggede man tårnets overdel om til den nuværende, ligesom man opførte det høje våbenhus på skibets sydside. Begge tilbygninger bærer dog i dag præg af ommuringer omkring år 1800.

Kirken er hvidkalket indvendigt med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Den står i skibet foran korbuen, og dens store kumme er helt glat. Den står på en fod, der er formet som en pyramidestub.

Prædikestolen er udført i renæssancen. Den har i fagene arkader, der er udsmykket med malede adelsvåben. På hjørnerne har den slanke, kanellerede søjler.

Kirkens bænke er fra 1636-1637, og de har enkle udskårne rosetter og kannelerede pilastre, dvs. halvsøjler.

Alterbordet i granit er som flere andre dele af kirkens inventar fra 1991 og udført af kunstneren Erik Heide. Herunder hører alterudsmykningen, der er en større installation omkring et vindue i korets østlige gavl, som giver mindelser om tornekronen.