Faktaboks

Sogn
Asferg Sogn
Provsti
Randers Nordre Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Randers Kommune
Asferg Kirke
Asferg Kirke består af et kor og skib fra omkring år 1100 samt et tårn og et våbenhus fra sengotisk tid (ca. 1400-1550). Foto: 2013.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Asferg Kirke er en romansk kirke, der tilmed har bevaret underdelen af et romansk tårn. Den har større til- og ombygninger fra den sengotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. I kirken er der bevaret inventar fra dens lange historie, hvor særligt alterudsmykningen af Erik Heide fra 1991 skiller sig ud.

Kirken ligger midt i Asferg omtrent 14 kilometer nordvest for Randers.

Kirkebygningen

Asferg Kirke
Koret, skibet og tårnet har blytage, mens våbenhuset har rødt tegltag. Foto: 1973.
Af /Det Kongelige Akademi - Arkiv.

Den romanske kirke består af et kor, skib og underdelen af tårnet. I den sengotiske periode fik tårnet dets nuværende overdel, og man tilføjede et højt våbenhus mod syd.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest med koret mod øst, men i Asferg Kirke afviger korets orientering en del mod syd. I dag er kirken hvidkalket, den har blytage og på våbenhuset rødt tegltag.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode, formentlig allerede omkring år 1100, med engelsk-normannisk præg. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Asferg er den ældste del af kirken opført i granit og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul med bevarede udskårne dekorationer er endnu i brug, mens norddørens er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Korets og skibets østlige gavle er glatte, dog har korets gavl senere fået to støttepiller påsat.

Det romanske tårn er samtidigt med koret og skibet.

De senere om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode (ca. ca. 1400-1550) byggede man tårnets overdel om til den nuværende, ligesom man opførte det høje våbenhus på skibets sydside. Begge tilbygninger bærer dog i dag præg af ommuringer omkring år 1800.

Kirkens indre

Asferg Kirke
Indvendigt er kirken hvidkalket og har krydshvælvede lofter, der blev indbygget i gotisk tid. Foto: 1973.
Af /Det Kongelige Akademi - Arkiv.

Kirken er hvidkalket indvendigt med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Inventar i Asferg Kirke

I Asferg Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, herunder et nyere inventar.

Middelalderens inventar: Døbefonten

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Den står i skibet foran korbuen, og dens store kumme er helt glat. Den står på en fod, der er formet som en pyramidestub.

Renæssances inventar

Prædikestolen er udført i renæssancen. Den har i fagene arkader, der er udsmykket med malede adelsvåben. På hjørnerne har den slanke, kanellerede søjler.

Kirkens bænke er fra 1636-1637, og de har enkle udskårne rosetter og kannelerede pilastre, dvs. halvsøjler.

Nyere tids inventar

Alterbordet i granit er som flere andre dele af kirkens inventar fra 1991 og udført af kunstneren Erik Heide. Herunder hører alterudsmykningen, der er en større installation omkring et vindue i korets østlige gavl, som giver mindelser om tornekronen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig