Arsuk er en bygd i Sydgrønland og hører under Kommuneqarfik Sermersooq. Bygden har 69 indbyggere (2024).
Arsuk blev oprettet som handelssted i 1805. I 1856 blev kryolitbruddet i Ivittuut (Ivigtût) etableret 16 km øst for bygden, og den nære beliggenhed medførte hyppig kontakt mellem de to steder. Arsuk har en stor moderne fiskerflåde og egen fiskefabrik, men er hårdt ramt af tilbagegangen i torskebestanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.