Arlie Hochschild

Faktaboks

Arlie Hochschild

Arlie Russell Hochschild

Født: 15. januar 1940, Boston, Massachusetts, U.S.A.

Arlie Hochschild er en amerikansk sociolog, der især er kendt for sine bidrag til følelsernes sociologi, det vil sige dybtgående undersøgelser af følelser som socialt fænomen. Hvordan bliver følelser og deres udtryksformer reguleret og bearbejdet i den sociale interaktion?

Gennem flere årtier har hun skabt nye produktive begreber og indsigtsgivende metaforer om følelser i det sociale liv. Intime og personlige relationer har hun været i stand til at sætte ind i storsamfundets strukturelle rammer såsom kapitalisme og kommercielle markeder.

Livsløb og inspirationskilder

Arlie Hochschild studerede sociologi ved Berkeley universitetet i Californien i 1960'erne, hvorfra hun fik en ph.d.-grad i 1969. Hun har beskrevet, hvordan hun i dette miljø oplevede studenteroprør, aktivistisk samfunds- og kulturkritik og kvindekamp mod patriarkatet. Hun læste feministiske tekster, bl.a. Simone de Beauvoirs bog Det andet Køn, videre kritik af klassesamfund og fremmedgørelse i C. Wright Mills’ bøger såvel som dennes kritik af den dominerende teoretiske skole i amerikansk sociologi, strukturfunktionalismen.

Hun blev sporet ind på mikrosociologiske angrebsmåder i studier af interaktion mellem mennesker i hverdagslivet, som hun fandt hos bl.a. Erving Goffman, Herbert Blumer og – længere tilbage – hentede inspiration og begreber til hos Georg Simmel og i Freuds psykoanalyse.

Vigtigste bidrag og hovedværker

Hochschilds første store værk var bogen The Managed Heart. The Commercialization of Human Feeling fra 1983 ('Det styrede hjerte. Kommercialiseringen af menneskers følelser').

Følelsesarbejde: Emotionelt arbejde og emotionsarbejde

Et helt centralt begreb var følelsesarbejde, hvor Hochschild indførte en sondring mellem emotionelt arbejde (emotional labour) og emotionsarbejde (emotion work). Emotionelt arbejde taler Hochschild om, når følelser forventes at indgå i relationer til andre i den rolle, man udfører i arbejdslivet. Emotionsarbejde skal forstås som det arbejde, man gør over for sig selv.

Andre vigtige begreber er følelsesrammer (feeling frames) og følelsesregler (feeling rules), der dækker rammer og regler for, hvad der er acceptable henholdsvis uacceptable udtryksformer for følelser i forskellige situationer.

En ekspedient skal fx overfor kunderne virke tilfreds med sit arbejde, firmaet og kvaliteten af varerne samt vise engagement i kundens særlige ønsker osv. Andre roller kræver, at man skal kunne vise omsorg og empati eller det modsatte: en neutral facade, saglighed, professionel autoritet og armslængde.

Kommercialisering af følelser

Kommercialisering kan i visse brancher, navnlig i service, indebære, at den ansatte med sin personlighed og evner til følelseshåndtering og -udtryk bliver en del af selve produktet. Det kan i gunstige tilfælde opleves givende, men kan også føre til undertrykkelse af følelser og fremmedgørelse, afhængigt af magt- og ledelsesforhold, viser Hochschilds analyser.

Køn og følelsesarbejde

Også kønsaspektet med hensyn til følelsesarbejde og udtryksformer har Hochschild undersøgt. Kvindeligt kabinepersonale i fly forventes eksempelvis at være mere omsorgsorienteret og smilende end mandligt personale.

Følelsesarbejde og familierelationer

I senere værker (The Second Shift, 1989, The Time Bind, 1997. Dansk udgave: Tidsfælden, 2003) har Hochschild sat fokus på følelsesrelationer og arbejdsdeling indenfor familiens rammer, og hvordan relationerne kobles til markedet for at dække familiernes følelsesmæssige behov. Fx har hun set på, hvordan der er opstået et marked for ”køb” af følelses- og omsorgsydelser udefra, fx psykologhjælp, parterapi, krisehåndtering eller hjælp til at arrangere børnefødselsdage. Andre værker om disse emner er The Commercialization of Intimate Life, 2003, og The Outsourced Self, 2012.

Nogle af disse fænomener er nok mere typiske for det amerikanske samfund end for skandinaviske.

Globalisering og omsorgskæder

Hochschild har også sat kønsaspektet ind i et globaliseringsperspektiv og taler om ”globale omsorgskæder”, en form for værdikæder. Kvinder bliver globale migrantarbejdere, der udfører omsorgsarbejde i sundheds- og plejesektoren i rige lande eller arbejder som au pairer eller sexarbejdere for at kunne sende penge til familien i hjemlandet. Til gengæld mister hjemlandet omsorgsressourcer.

Æresbevisninger og offentlighed

Hochschild har modtaget en lang række priser og akademiske hædersbeviser gennem årene. Fra Norge modtog hun et æresdoktorat ved universitetet i Oslo i år 2000 og fra Danmark et æresdoktorat ved Aalborg Universitet i 2004.

Arlie Hoschschild har været en aktiv debattør som offentlig intellektuel gennem alle årene. Takket være hendes letløbende, blomstrende og fortællende skrivestil er flere af hendes bøger blevet bestsellere.

Læs videre i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sociologer

Heine Andersen

Professor emeritus, mag.scient.soc., Københavns Universitet