Apocynum er en slægt af urter og buske i singrønfamilien. Der kendes fire arter, som er udbredt i Nordamerika, Asien og Sydeuropa.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af græsk apo- og kyon, gentiv af kynos 'hund.
En af de mere velkendte arter er Apocynum cannabinum fra Nordamerika. Det er en 1,5 m høj, flerårig urt med små, hvidlige blomster. Barken leverer taver til reb og sejl, roden indeholder hjertestimulerende stoffer, og fra mælkesaften kan udvindes gummi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.