Annelise Meineche

Annelise Meineche voksede op som grossererdatter i Århus. Efter endt studentereksamen gennemgik hun skuespilleruddannelsen ved Århus Teater, men dumpede til afgangsprøven. I København blev hun udlært fra Jørgen Bagger Filmproduktion, der producerede reklame-, kort- og dokumentarfilm.

Hun assisterede på Harry og kammertjeneren (1961) og instruerede revy og teater for blandt andet Ungdommens Teater og Det Danske Teater, inden hun som 30-årig debuterede som spillefilminstruktør

Hendes første film som instruktør var filmatiseringen af Carl Erik Soyas frisindede selvbiografiske roman Sytten (1965). Filmen – om en pubertetsdrengs oplevelser med den da 24-årige Ole Søltoft i sin gennembrudsrolle over for bl.a. Ghita Nørby – blev en publikumssucces og en af Palladiums mest overskudsgivende i sidste halvdel af 1960'erne. Som sådan banede den vejen for flere erotiske film i årene op til og efter billedpornografiens frigivelse i 1969 blandt andet Meineches egne Soyas tagsten (1966) og Damernes ven (1969), som også var Soya-filmatiseringer, samt John Hilbards Mazurka på sengekanten (1970), der indledte serien af sengekantfilm.

Uden en trævl (1968) var baseret på en pornografisk roman af nordmanden Jens Bjørneboe. Filmen udfordrede censuren med sin historie om en frigid gymnasiepige, der opsøger en gynækolog for at slippe af med sine hæmninger og herefter tager på en rejse gennem Europa. Bjørneboe brød sig ikke om resultatet, som han undsagde offentligt, men filmen blev en eksportsucces.

Meineches Den røde rubin (1970) havde ligeledes en skandaleombrust norsk roman, Agnar Mykles "Sangen om den røde rubin", som forlæg. Den fik både en hård medfart af det litterære ophav og af kritikken, og den blev Meineches sidste film.

Annelise Meineches pikante filmoperette og udstyrsstykke Flagermusen (1966), efter Johann Strauss den yngre, med syngende stjerner som Holger Juul Hansen, Lily Broberg, Ghita Nørby og Dario Campeotto, var Palladiums hidtil dyreste produktion og havde vanskeligt ved at tjene sine produktionsomkostninger hjem. Hendes genindspilning af Morten Korch-succesen fra 1950 De røde heste (1968), nu i farver og med Poul Reichhardt i rollen som far til den figur, han spillede i originalen, var en fiasko. Et folkeligt gennembrud uden pornoelementer fik hun dermed aldrig.

Efter at have instrueret syv spillefilm på fem år vendte Annelise Meineche tilbage til Århus, hvor hun blandt andet lavede radio samt tilrettelagde dukkespil og børne-tv mv. for Danmarks Radio.

• dansk film
• sengekantfilm
• Palladium