Anna (helgen)

Anna var ifølge den apokryfe del af den nytestamentlige overlevering gift med Joakim og mor til jomfru Maria.

I Det Nye Testamente nævnes Jesu mormor ikke; hun optræder først i en af de nytestamentlige apokryfer, nemlig Jakobs Forevangelium, hvor hun efter at have levet i et barnløst ægteskab med Joakim på et tidspunkt på underfuld måde undfanger Maria. Senere bliver det også til en jomfrufødsel.

I middelalderen blev Anna til en meget vigtig helgen. Legenden om hende og hendes mand, deres barnløshed og adskillelse, Annas mirakuløse graviditet med Maria og de modne ægtefællers kærlige møde blev et hyppigt billedmotiv. Jo mere ophøjet og himmelsk hendes datter blev, jo mere tilgængelig og relevant for jordiske mennesker, ikke mindst mødre, blev Anna. Hendes popularitet afspejles endnu af udbredelsen af hendes navn.

Legenden om Joakim og Anna er den første apokryfe tekst, der blev trykt i Danmark (1508). Den hellige Anna selvtredje (Sancta Anna mettertia), dvs. Anna sammen med Maria og Jesusbarnet, var især i den sene middelalder og i renæssancen et yndet motiv i billedkunsten, anvendt af bl.a. Masaccio, Leonardo da Vinci, Rafael og Albrecht Dürer. Denne treleddede konstellation fremstiller et idealt forhold imellem tre generationer, domineret af Anna, den jordiske moder og bedstemoder.