Andreas von Barby var uægte søn af en tysk adelsmand, der efter jurastudier i Wittenberg og tjeneste hos hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg i 1541 gik i dansk tjeneste. I 1543 blev han leder af Tyske Kancelli og dermed Christian 3.s nærmeste udenrigspolitiske rådgiver. Han var kongens tro tjener og blev belønnet både med forleninger og embeder, som gjorde ham rig, og dansk adelskab i 1554. I 1556 blev han som led i et taktisk spil med Christian 3.s støtte valgt til biskop af Lübeck (med den aftale, at han senere skulle afstå siftet til kongens bror Magnus). Samme år skænkede kongen ham Selsø, som han året efter fik lov til at oprette som et stamhus for sin brodersøn Hans von Barby. Selv var han ikke gift, men efterlod store rigdomme til sine uægte børn. Han bevarede Christian 3.s tillid til det sidste og vandt også Frederik 2.s gunst, men døde allerede godt et halvt år efter tronskittet 1559.