André Martinet

Martinet var en af de ledende skikkelser i den strukturalistiske skole, der i tiden omkring 2. Verdenskrig gennemarbejdede tanken om sproget som et tegnsystem. Martinet var især påvirket af Pragerskolen, men havde også nær tilknytning til Louis Hjelmslev og den københavnske lingvistkreds (Martinets første kone var dansk, og han kendte og var anerkendt af Otto Jespersen). Martinet beskrev som den første det danske sprogs fonologi efter pragerfonologiske metoder (Phonologie du mot en danois, 1937).

Som professor ved Columbia University i New York, USA, blev han lærer for Uriel Weinreich og kom dermed til at få betydning for den sociolingvistik, som Weinreichs elev William Labov udformede.

Martinets meget store forfatterskab med værker som Économie des changements linguistiques (1955) og A Functional View of Language (1962) er især kendt for den vægt, de tildeler funktionelle og økonomiske hensyn i sprogudøvelsen. Et centralt begreb er funktionel belastning (functional load), som henviser til, hvor meget en fonologisk opposition bliver brugt. Funktionel belastning tænkes at have stor betydning for sprogforandringer.

Som tidlig strukturalistisk funktionalist står Martinet som en overgangsfigur mellem strukturalismen og de forskellige senere funktionelle retninger inden for lingvistik. Hermed ligner han Roman Jakobson, som han dog havde et anstrengt forhold til.

• Pragerskolen
• strukturalisme
• fonologi