Alnön, ø ud for Sundsvall i Sverige ved mundingerne af Indalsälven og Ljungan; 65 km2. Øen rummede tidligere et stort antal savværker; det sidste lukkede i 1950. Siden 1964 er den brofast med fastlandet. Alnön er blandt geologer verdensberømt for sine sjældne bjergarter, dannet for 570 mio. år siden ved vulkansk virksomhed i dybtliggende krydsende sprækker, der stadig giver anledning til mindre jordskælv.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet kendes tidligst som Alnø i landskabsloven Hälsingelagen fra første del af 1300-tallet. Første led er formentlig en afledning af roden i verbet ala 'vokse' med sigte på de stejle kyster.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.