Algeriet

Faktaboks

Etymologi: Landets navn er afledt af navnet på hovedstaden Algier.
Officielt navn: Al Jaza'ir, Al Jumhuriyah al Jaza'iriyah ad Dimuqratiyah ash Sha'biyah (Den demokratiske algeriske republik)
Dansk navn: Algeriet
Styreform: præsidentiel republik
Hovedstad: Algier
Indbyggertal: 46.164219 (2023)
Areal: 2.381.740 km²
Indbyggere pr. km²: 20 (2025)
Officielt/officielle sprog: arabisk (officielt), berberisk (tamazight, officielt), fransk (uofficielt)
Religion: muslimer (officiel religion; hovedsageligt sunnimuslimer) 99 %, andre (inkluderer kristne og jøder) mindre end 1 % (2012)
Nationaldag: uafhængighedsdagen den 5. juli (1962) og revolutionsdagen den 1. novemeber (1954)
Statsoverhoved: præsident Abdelmadjid Tebboune (siden den 12. december 2019)
Statsminister: premierminister Nadir Larbaoui (siden den 11. november 2023)
Møntfod: algeriske dinarer
Symbol: fem-takket stjerne indkredset af en halvmåne, ørkenræven
Valutakode: DZD
Nationalsang: Kassaman ('vi lover')
Engelsk navn: Algeria, People's Democratic Republic of Algeria
Uafhængighed: den 5. juli 1962 (fra Frankrig)
Befolkningssammensætning: arabisk-berberisk herkomst 99 %, europæere under 1 %.
BNP pr. indb.: 3.6826 (2023)
Middellevetid: 77 (2022), mænd 75,85 kvinder 78,46 år (2022)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,759 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 82 (2018)
Gini-koefficient: 27,6 (2011)
CO₂-udledning pr. indb.: 3,89 ton (2022)
Internetdomænenavn: .dz

Algeriet (mørkegrønt) ligger i Afrika (lysegrønt).

Algeriet

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Lovell Johns/Bra Böcker.

Algeriet er en republik i Nordafrika og det største land på kontinentet Afrika, men langt størstedelen af Algeriet udgøres af den næsten ubeboede Saharaørken. Mod vest grænser Algeriet op til Marokko og længst mod sydvest op til Vestsahara med 41 km. grænse og Mauretanien med 460 km. grænse. Mod syd grænser Algeriet op til Mali med 1.359 km. grænse og Niger med 951 km., begge grænser gennem Saharaørkenen. Mod øst grænser Algeriet op til Libyen med en 989 km. grænse og Tunesien med 1034 km. grænse præget af udløbere af Atlasbjergene. Hele Algeriets 1.427 km. nordkyst grænser ud mod Middelhavet.

Algeriet har gennemlevet en kompliceret freds- og forsoningsproces i kølvandet på 1990'ernes voldelige konflikt. Først i 2011 blev undtagelsestilstanden ophævet.

Algeriets historie

Forhistorie

I den del af Algeriet, der i dag er ørken, har man i perioder med fugtigt klima jaget elefanter og vilde okser i omgivelser, der havde karakter af savanne. Læs mere om Algeriets forhistorie.

Historie

Algeriet blev allerede i oldtiden kulturelt og økonomisk knyttet til den øvrige Middelhavsverden, da fønikierne grundlagde adskillige handelsbyer langs kysten. Læs mere om Algeriets historie.

Befolkning

Den algeriske befolkning er vokset voldsomt siden selvstændigheden i 1962. Her vendte store dele af den befolkningsgruppe, der havde fransk oprindelse tilbage til Frankrig. Det betød, at befolkningen i 1962 udgjorde 9 mio. I dag udgør den algeriske befolkning 46.164219 (2023).

Religiøst er den algeriske befolkning homogen. 99% er muslimer, mens 1% består af jøder, kristne og andre trossamfund.

Læs mere om religion i Algeriet

Omkring 75% af den algeriske befolkning lever i byerne svarende til 33.575039 i 2022. Urbaniseringen er sket med høj fart i løbet af 1900- og 2000-tallet. Før den franske kolonisering i 1830 boede størsteparten af befolkningen på landet som hel- eller halvnomader. Under den franske kolonisering blev der skabt en anlagt industri i byerne langs Middelhavskysten, som skabte arbejdspladser og som var en af de faktorer der var med til at skabe urbanisering.

Stor ung befolkning

Algeriet har en meget stor ung befolkning. Unge mellem 15 og 29 år udgør mere end en tredjedel af befolkningen. Men regnes hele befolkningen under 30 år ind, udgør denne omkring 70% af Algeriets befolkning. Dette fører til store udfordringer for landet med hensyn til at kunne tilbyde skole- og uddannelsesmuligheder for de mange unge, boligmangel, ordentlige hygiejne og sundhedsforhold, adgang til fritidsaktiviteter, sport og kultur samt ny teknologi. Men ikke mindst er landet stærkt udfordret I forhold til at kunne tilbyde arbejde til den meget store unge befolkning. Mange føler, de lever en udsigtsløs tilværelse uden muligheder. Dette har ført til øget migration fra Algeriet til Europa og var en af årsagerne til, at protester og demonstrationer også brød ud i Algeriet i forbindelse med Det arabiske forår.

Berber-befolkning

Den overvejende del af Algeriets befolkning er berbere af afstamning og etnicitet. Berberne bredte sig i ca. 2000 f.v.t. fra Nil-området hen over Sahara og derfra op til Nordafrika. I Algeriet tæller berberbefolkningen forskellige grupper, herunder mozabiterne i det nordlige Sahara, tuaregerne i det sydlige Sahara mod Mali og Niger samt shawia-berberne i det østlige Algeriet i Auras-bjergene mod Tunesien samt Kabylien i det nordlige Algeriet øst for hovedstaden Algier. Der tales flere forskellige dialekter af berberisk i Algeriet ved siden af algerisk-arabisk dialekt.

Mange identificerer sig med det berberiske kulturelle ophav mere end det arabiske. Men berber-identiteten blev undertrygt under det franske kolonistyre, og det var længe vanskeligt for berberne at opnå etnisk anerkendelse efter selvstændigheden i Algeriet i 1962. I 1980 opstod der store folkelige demonstrationer i Kabyliens hovedstad Tizi-Ouzou, som varede flere måneder. Kabylierne, som altså er en gren af berberne i Algeriet, krævede anerkendelse af berber-identiteten og berberisk som officielt sprog. Demonstrationerne blev voldeligt mødt af det algeriske regime. Demonstrationerne og oprøret blev kendt som ”Det kabyliske forår”, og selvom det blev slået ned, var det afgørende vigtigt, fordi det igangsatte en bevidsthed både blandt berberne selv og hos det algeriske regime om berberidentitetens betydning. Tre år efter fastslog den daværende præsident Liamine Zéroual således, at de fleste algeriere havde berber-baggrund, og i 1996 blev det indføjet i grundloven, at berberidentitet er en del af den algeriske kulturarv på lige fod med den arabiske og den islamiske kulturarv.

Men der var også samtidig fortsat konflikt, protest og oprør fra berbernes side. I 2001 var der endnu et voldsomt ungdomsoprør i Kabylien, og som følge af det, gennemførte daværende præsident Abdelaziz Bouteflika endnu en grundlovsændring, der betød, at berberisk (tamazight) blev anerkendt som officielt sprog i Algeriet på lige fod med arabisk.

Geografi og klima i Algeriet

Algeriet kan naturligt opdeles i to zoner: den bjergrige, nordlige zone ved Middelhavet og det sydlige ørkenområde i algerisk Sahara. Læs mere om Algeriets natur.

Sprog

De officielle sprog er arabisk og berberisk (tamazight). I praksis bruges stadig mest fransk i administrationen og den højere undervisning. Af befolkningen taler over 80 procent algerisk-arabisk, resten berberisk; begge grupper med flere forskellige dialekter.

Politiske forhold

Præsidenten vælges for fem år og kan genvælges én gang. Han udpeger en statsminister til at lede regeringen. Læs mere om Algeriets forfatning.

Sundhedsforhold

Siden 2. Verdenskrig er dødeligheden faldet og middellevetiden steget — dog afbrudt af Uafhængighedskrigen (1956-1962), som kostede over 1 million døde. Læs mere om sundhedsforholdene i Algeriet.

Uddannelse

I kolonitiden var skolerne i altovervejende grad franske. Efter uafhængigheden flygtede de fleste franske lærere til Frankrig. Læs mere om uddannelse i Algeriet.

Kultur i Algeriet

Kunst

Algeriet i maj 1958. En ny æra i Algeriet er det parisiske pressebureaus tekst til billedet af franske faldskærmssoldater med de Gaulles billede. Billedet er taget den 26. maj; i løbet af måneden havde et oprør blandt franskmænd i Algeriet krævet generalen til magten for at sikre tilknytningen til Frankrig. Det skete den 2. juni, og allerede den 4. juni var de Gaulle i Algeriet. Siden modarbejdede han algerisk selvstændighed, men forgæves.

Polfoto.

Licens: Begrænset anvendelse

Fra forhistorisk tid er der i den sydligste del af landet bevaret en stor rigdom af kunstnerisk set værdifulde klippemalerier og -indristninger (Tassili-n-Ajjer og Ahaggar). Læs mere om Algeriets kunst.

Litteratur

I tiden fra 1830 til 1962 dominerede fransk sprog det kulturelle liv i Algeriet på bekostning af arabisk og berberisk. Folkesprogenes litteratur var mest mundtlig: digte om kærlighed, om de gamle helte... Læs mere om Algeriets litteratur.

Musik

Den algeriske musik tilhører det arabiske musikområde, hvortil er føjet melodisk og rytmisk materiale fra den oprindelige befolkning, berberne, fra afrikansk musik, fra religiøse broderskaber i nord samt fra den osmanniske periode. Læs mere om Algeriets musik.

Film

Skønt der har været filmforevisninger i Algeriet siden 1898, og landet i mange år havde lagt solbeskinnede landskaber til adskillige vestlige film, kom en egentlig algerisk filmproduktion først i stand efter selvstændigheden. Læs mere om film i Algeriet.

Vin

Algeriet er som vinproducent især kendt for mørke, robuste og kraftfulde rødvine med kun lidt syre; druerne er de typiske sydfranske grenache, carignan og cinsault. Læs mere om vin i Algeriet.

Massemedier

I kolonitiden var stort set alle aviser franske. Algeriets første arabiske dagblad blev grundlagt lige efter landets uafhængighed i 1962, og to år senere var pressen fuldstændig under regeringens kontrol. Læs mere om Algeriets massemedier.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Senest ændret:

13. marts 2025, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Pruzan-Jørgensen, Julie; Mellemøst-Information; Den Store Danske; Haugbølle, Rikke Hostrup: Algeriet i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Algeriet

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Nordafrika - lande og hovedstæder

Rikke Hostrup Haugbølle

ph.d.