Faktaboks

Alex Haley

Alex Palmer Haley

Født
11. august 1921, Ithaca, New York, USA
Død
10. februar 1992, Seattle, Washington, USA
Alex Haley, 1977
Af //Ritzau Scanpix.

Alex Haley var en amerikansk forfatter. I sin historiske roman Roots: The Saga of an American Family (1976, da. Rødder: en sort families saga, 1977) fortalte Haley på grundlag af 12 års kildestudier sin families historie på mødrene side tilbage til Afrika.

Bogen, som i 1977 blev omskabt til tv-serie, vakte en uhyre interesse for kultur- og slægtshistorie i USA. David Stevens færdiggjorde og udgav i 1993 Alex Haley's Queen: the Story of an American Family (da. Alex Haleys Queen: en amerikansk families saga, 1994), en parallelhistorie til Rødder med historisk perspektiv på Haleys fædrene side.

I 1965 var Alex Haley pennefører på den sorte muslimske leder Malcolm X's selvbiografi.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig