Abolqâsem Mansur Ferdowsi

Kongebogen er et epos over Irans historie fra verdens skabelse og det første menneske, Gayomard, over sagndynastierne frem til Yazdgard 3.s død i 651 som den sidste sasanidekonge.

Forud for Ferdowsi havde Daqiqi indledt udarbejdelsen af et lignende epos, men han nåede kun at skrive ca. 1000 vers, før han blev myrdet. Ifølge legenden skal Daqiqi have vist sig for Ferdowsi i en drøm og bedt ham om at fuldføre værket.

Efter sigende tøvede Ferdowsi, dels fordi han mente, at Daqiqis vers ikke kunne måle sig med hans, dels fordi han ville undgå at provokere den muslimske sultan Mahmud af Ghazna (hvem han i øvrigt tilegnede værket). Daqiqis værk forherligede nemlig Zarathustras velynder, fyrst Gushtasp, og dermed en konkurrerende religion, zarathustrismen.

Men Ferdowsi optog dog Daqiqis vers og havde tillige som kilde bl.a. Herrebogen (Khvatay Namak), en sasanidisk hofkrønike oversat til klassisk nypersisk. Ledetråden gennem hele Shahname er kampen mellem det gode og det onde i zarathustrisk ånd. Ferdowsi har bevidst undgået at anvende for mange arabiske ord.

De lyriske digte, der tilskrives Ferdowsi, er af mere end tvivlsom ægthed, og det samme gælder endnu mere hans forfatterskab til det romantiske epos om Josef og Potifars hustru (Yusof va Zulaikhâ), baseret på Koranens sura 12, et i orientalsk litteratur særdeles yndet tema.

• Nur al-din Abdur-Rahman Jâmi
• Irans præislamiske historie
• Irans historie 600-1900