A Song of Ice and Fire er en romanserie i fantasygenren af den amerikanske forfatter George R.R. Martin. Serien ligger til grund for den populære tv-serie Game of Thrones.

Bøgerne følger forskellige karakterer i et middelalderligt univers i landet Westeros, hvor syv adelige familier kæmper om Jerntronen efter Den Gale Konges død.

A Song of Ice and Fire har opnået stor popularitet, bl.a. fordi den indeholder mere sex og vold end normalt for fantasygenren. Til sammenligning med andre, tidligere klassikere ingen for genren såsom Ringenes Herre har Martins romaner et langt større og forskelligartet persongalleri, og for eksempel kvinder er tildelt centrale roller.

Game of Thrones

Bogserien har opnået endnu større popularitet efter at streamingtjenesten HBO's serie over bøgerne, Game of Thrones (2011-2019), fik stor succes og opnåede flere priser. Den originale serie har også affødt spinoff-serier såsom House of the Dragon (2022-2024) samt et væld af brætspil og computerspil.

Titler i romanserien

  • A Game of Thrones (1996, dansk titel: Kampen om tronen, 2011)
  • A Clash of Kings (1998, dansk titel: Kongernes kamp, 2012)
  • A Storm of Swords (2000, dansk titel: En storm af sværd, 2012)
  • A Feast for Crows (2005, dansk titel: Kragernes rige, 2013)
  • A Dance with Dragons (2011, dansk titel: En dans med drager, 2013)
  • The Winds of Winter (endnu ikke udkommet)
  • A Dream of Spring (endnu ikke udkommet)

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig