AU, African Union, afrikansk politisk samarbejdsorganisation, oprettet på et topmøde i Durban, Sydafrika, 2002 til afløsning for OAU. AU modelleredes efter EU og skal yderligere forstærke politisk integration og økonomisk samarbejde mellem de afrikanske lande. Alle afrikanske lande er medlemmer af unionen.

Faktaboks

Også kendt som

Den Afrikanske Union

AU har virket som mægler i kriser på kontinentet, og organisationen har sendt fredsbevarende styrker til Burundi og Darfurprovinsen i Sudan.