Skibsreder A.P. Møller og hans efterfølger og søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, deltog jævnligt i samfundsdebatten og ytrede sig, når politikerne efter deres opfattelse gik rederiets interesser for nær.
Det blev også markeret, når det ifølge rederne handlede om svigt af ”nationen Danmark”. Især var de to i perioder været kritiske overfor statens pengeforbrug til bl.a. velfærd. Således kritiserede skibsreder A.P. Møller ved studenternes nytårsfest i 1942 den danske sociallovgivning for at være formynderisk og han opfordrede danskerne til at stræbe mod selvhjulpenhed og opofrelse for fædrelandet. Han havde i samme forbindelse også nogle kritiske bemærkninger om folkestyret.
Hans søn Mærsk McKinney Møller kom især på kant med regeringen Anker Jørgensen i forbindelse med kontraktforhandlingerne om udvinding af olie og gas i Nordsøen i 1981
”Det har i alle årene været vores ambition at drive et førsteklasses foretagende, at optræde som ordentlige, retskafne forretningsfolk. Når vi laver en aftale, så opfylder vi den ordentligt og redeligt. Men statens adfærd i denne sag var ikke korrekt. Man brugte mig politisk og personligt som prygelknabe.« sagde han fx i 1981.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.