Artiklen

Alle ændringer

Jacksonville

Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 13. december 2012. Artiklen ændrede 565 tegn.

Jacksonville, havneby ved St. Johns River i det nordøstlige Florida, USA; 821.800 indb., heraf 31% sorte (2010). Den er en af Floridas største industribyer (især papir, kemikalier og fødevarer), men er også et vigtigt uddannelses-, kongres- og forretningscenter. Efter udvidelse af bygrænsen i 1968 omfatter metropolområdet næsten hele Duval County (2142 km2), heri inkluderet flere feriebyer ved Atlanterhavskysten, The Jacksonville Beaches, og flådestationen Mayport Naval Station. Store dele af byen, som blev grundlagt 1816, ødelagdes af brand i 1901.