Vers. 8
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Et herbariumer en samling af pressede og tørrede planter til videnskabelige studier eller undervisningsformål. Ved indsamling bør lægges vægt på at tage fuldstændige eksemplarer i passende veludviklet stadium. Planterne lægges i avispapir, mellem ark af absorberende trækpapir eller filt omvekslende med bølgepap; de stables i en plantepresse og tørres hurtigst muligt, helst over let varme.

De tørrede eksemplarer opklæbes på stive papirark og forsynes med etiketter, der angiver findested, dato, indsamlerens navn mv. De ordnes normalt efter art, slægt og familie og opbevares tørt, beskyttet imod støv og insektangreb.

Som videnskabelige referencesamlinger er herbarier af stor betydning for systematisk botanik og plantegeografi. De danske herbariers historie omtales i botaniske museer.