Tennis, ketsjer- og boldspil, en af de mest udbredte sportsgrene overhovedet. Siden spillet fandt sin nuværende form i slutningen af 1800-t., har det udviklet sig fra et hyggespil i engelske slotsparker til en sport for veltrænede idrætsfolk og en hel underholdningsindustri med mange farverige profiler. Tennis stiller krav om både udholdenhed, hurtighed og teknisk og taktisk kunnen.
Baneforhold og udstyr
Tennis spilles på en rektangulær bane med et net i midten af to (single) eller fire spillere (double). Banen kan udendørs være af græs, grus, beton eller kunststof, indendørs af træ eller, mere almindeligt, kunststof; underlaget har stor betydning for spillet. Ketsjere (af træ) var i begyndelsen skæve, men i 1883 produceredes de første symmetriske, pæreformede ketsjere. Efterhånden gik man over til rammer af lamineret træ og ovale slagflader.
| herrer | land | antal sejre | periode |
|---|---|---|---|
| Roger Federer | Schweiz | 17 | 2003- |
| Pete Sampras | USA | 14 | 1990-2002 |
| Roy Emerson | Australien | 12 | 1961-68 |
| Björn Borg | Sverige | 11 | 1974-81 |
| Rod Laver | Australien | 11 | 1960-69 |
| Bill Tilden | USA | 10 | 1920-30 |
| Andre Agassi | USA | 8 | 1992-2005 |
| Jimmy Connors | USA | 8 | 1974-83 |
| Ivan Lendl | Tjekkoslovakiet | 8 | 1984-90 |
| Fred Perry | Storbritannien | 8 | 1933-36 |
| Ken Rosewall | Australien | 8 | 1953-72 |
| Henri Cochet | Frankrig | 7 | 1926-32 |
| René Lacoste | Frankrig | 7 | 1925-29 |
| William Larned | USA | 7 | 1901-11 |
| John McEnroe | USA | 7 | 1979-84 |
| John Newcombe | Australien | 7 | 1967-75 |
| Dick Sears | USA | 7 | 1881-87 |
| Mats Wilander | Sverige | 7 | 1982-88 |
| Boris Becker | Tyskland | 6 | 1985-96 |
| Donald Budge | USA | 6 | 1937-38 |
| Stefan Edberg | Sverige | 6 | 1985-92 |
| damer | land | antal sejre | periode |
| Margaret Smith Court | Australien | 24 | 1960-73 |
| Steffi Graf | Tyskland | 22 | 1987-99 |
| Helen Wills Moody | USA | 19 | 1923-38 |
| Chris Evert Lloyd | USA | 18 | 1974-84 |
| Martina Navratilova | Tjekkoslovakiet/USA | 18 | 1978-90 |
| Serena Williams | USA | 16 | 1999- |
| Billie Jean King | USA | 12 | 1966-75 |
| Maureen Connolly | USA | 9 | 1951-54 |
| Monica Seles | Jugoslavien/USA | 9 | 1990-96 |
| Suzanne Lenglen | Frankrig | 8 | 1919-26 |
| Molla Bjurstedt Mallory | Norge/USA | 8 | 1915-26 |
| Dorothea Lambert Chambers | Storbritannien | 7 | 1903-14 |
| Maria Bueno | Brasilien | 7 | 1959-66 |
| Evonne Goolagong Cawley | Australien | 7 | 1971-80 |
| Justine Henin | Belgien | 7 | 2003-07 |
| Nancye Wynne Bolton | Australien | 6 | 1937-51 |
| Louise Brough | USA | 6 | 1947-55 |
| Margaret Osborne duPont | USA | 6 | 1946-50 |
| Doris Hart | USA | 6 | 1949-55 |
| Blanche Bingley Hillyard | Storbritannien | 6 | 1886-1900 |
| *: Australian Open, French Open, US Open, Wimbledon | |||
Senere har nogle modeller været af metal, inden man gik over til kunststoffer og fra 1976 byggede ketsjere med større hoved; det forøgede tempoet markant, og ketsjerens vægt faldt fra ca. 400 til ca. 300 g (se også ketsjer). Bolden består af en gummiskal med en overflade af filt og er fyldt med hårdt sammenpresset luft. I 1973 blev gule bolde tilladt i stedet for hvide ved de fleste turneringer, og gul er nu den almindelige farve.
Regler og pointsystem
Kampen om hvert point indledes med en serv. Den servende spiller skal stå uden for baglinjen (ellers dømmes fodfejl) og skiftevis fra højre og venstre slå bolden diagonalt over nettet til modstanderens servefelt. Et direkte vinderpoint på serven kaldes et es. Serveren har to forsøg, 1. og 2. serv, til at ramme feltet; lykkes det ikke (dobbeltfejl), får modtageren pointet. Rører bolden nettet, inden den lander i feltet, skal serven tages om. Efter hvert parti er det modstanderens tur til at serve.
Ved servemodtagning skal bolden først ramme servefeltet. Den må aldrig springe mere end én gang, men efter servereturneringen kan man vælge enten at flugte eller smashe, inden bolden rammer ens banehalvdel, eller at vente, til den hopper. Grundslagene er for- og baghånd, der begge kan slås fladt eller højt, fx over en modstander ved nettet. Boldene kan også skrues, enten i form af topspin (overskruet) eller slice (underskruet). Pointet vindes, hvis modstanderen ikke returnerer bolden, inden den har ramt underlaget to gange, hvis den bliver slået i nettet, eller hvis den lander uden for linjerne (som er en del af banen).
For at vinde et parti kræves mindst fire vundne point (bolde) samt to point mere end modstanderen. Den første bold giver stillingen 15/0 (eller 0/15; serverens point nævnes først; 0 point betegnes på engelsk love). Point tælles 15, 30, 40 og parti. Vinder begge sider tre bolde hver, bliver resultatet 40/40 (a 40, deuce), og partiet fortsættes, til den ene har vundet to bolde mere end den anden.
Den, der først vinder seks partier, får et sæt. Man skal dog have mindst to partier flere end modparten. Står det 5-5, spilles der videre til 7, men ved stillingen 6-6 afgøres sættet normalt med tiebreak. Dette pointsystem blev indført ca. 1970 for at begrænse kamplængden, bl.a. af hensyn til tv-transmissioner. Tiebreak giver det afgørende parti i sættet til den spiller eller det par, der først når 7 point (her tælles 1, 2 osv.). Også her skal der dog vindes med mindst 2 point.
For at vinde en kamp fordres der sejr i to sæt ud af tre eller — for mænd i visse store turneringer — tre ud af fem.
Læs også om tennissens historie og organisation.