Orddelen -rød forekommer som efterled i danske stednavne og er, som navne på -holt, især udbredt i gamle nordsjællandske skovområder. Der er tale om samme efterled som -rud (almindelig form på Fyn) og -rod (almindelig form i Jylland), der i østsjællandsk dialekt blev til -rød. Den dialektale form med ø blev efterhånden standardform, og den spredte sig til andre egne af landet.
Faktaboks
- Etymologi
-
-rød kommer af gammeldansk ruth 'rydning'.
Stednavne på -rød er efter alt at dømme primært fra middelalderen. Enkelte navne kan være dannet allerede i den sene vikingetid.
Som forled findes hyppigt personnavne og personbetegnelser, fx Ebbe i Ebberød, Asmund i Asminderød, Gunnild i Gunderød, gammeldansk *Ubbi i Ubberud og måske gammeldansk *estir 'estere' i Isterød. Desuden forekommer bl.a. ord for bevoksning, fx gammeldansk *birki 'birkebevoksning' i Birkerød, gammeldansk *æski 'askebevoksning' i Eskerod og al 'el' i Allerød, for dyr, fx ulv i Ullerød og hors 'hest' i Horserød, samt for form og størrelse, fx bred i Brederød og lille i Lillerød.
Efterleddet svarer til -ryd i stednavne i Sverige med varianterne -röd i Skåne og Bohuslän samt -red i Halland og Västgötaland. I Skåne, Halland og Blekinge er der tale om navne af dansk oprindelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.