-Om, -oma, (af gr. -oma, gen. -omatos, endelse sammensat af verbalmærke og substantiveringssuffiks, der angiver en dannelse, der er resultat af en proces), græsk og internationalt suffiks, der anvendes især ved verber, men også ved substantiver om 1) en syg, ofte ondartet tilstand, fx neurinom 'nervesvulst', hæmatom 'blodudtrædning', af gr. haima 'blod', og karcinom 'kræftsvulst', af gr. karkikos 'krebs, kræft'. I lægesprog bruges ofte den latinske form -oma, fx carcinoma for karcinom. 2) forskellige andre samlinger eller dannelser, fx biom, af gr. bios 'liv', der angiver et geografisk område med fælles levevilkår for dyr og planter, og genom, af gen, om helheden af et væsens gener.