Époisses de Bourgogne er en traditionel skimmelost fremstillet af komælk.

Fremstilling og modning

Époisses de Bourgogne fremstilles i et afgrænset område omkring landsbyen Époisses i det tidligere hertugdømme Bourgogne i Frankrig. Osten overflademodnes med en rødkit, der gør den modne ost orangefarvet med en kraftig lugt og smag. Osten vaskes regelmæssigt under lagringen med den lokale druebrændevin, marc de Bourgogne, fremstillet af presserester fra produktionen af rødvin.

Fra 1991 kan ostens navn, hvis den er fremstillet i det originale nærområde, tilføjes AOC, appellation d'origine contrôlée, hvilket svarer til BOB, beskyttet oprindelsesbetegnelse, i EU's beskyttede betegnelser fra 1992.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig