Ædelgasser er de seks grundstoffer i 18. gruppe i det periodiske system, helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Alle seks er de farveløse og lugtfrie gasser. Ædelgasserne har en stabil elektronstruktur med otte elektroner i yderste skal; derfor reagerer de kun meget trægt med andre stoffer. Ædelgasserne afslutter perioderne i det periodiske system; fx afslutter neon 2. periode, der indledes med lithium.
Faktaboks
- Også kendt som
-
ædle luftarter, inaktive luftarter
Ædelgasserne blev opdaget i slutningen af 1800-tallet. Længe troede man, at de slet ikke kunne danne kemiske forbindelser, hvorfor de også blev kaldt inaktive luftarter. I 1962 blev de første forbindelser af xenon dog fremstillet, og siden er en række forbindelser af krypton, xenon og radon identificeret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.