ånd

I bibelsk tankegang udfolder ånden sig i sjælen som tro, fornuft og vilje og står som sådan i modsætning til kødet. Således lyder Jesus-ordet "Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt" (Math. 26,41; Mark. 14,38). En dyb kløft mellem den åndelige søgen og legemets naturlige behov har således sat sit præg på kristendommens historie.

Hos Paulus optræder modstillingen "bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende" (2.Kor. 3,6; jf. Rom. 7,6). "Bogstaven" er her Moseloven som dømmende instans, der ikke formidler Guds ånd, men alene straffer mennesket for dets synder. Med udgangspunkt i Det Nye Testamente skelnes der i evangelisk-luthersk teologi mellem lov og evangelium. Evangeliet er det "glade budskab" om Guds kærlighed til mennesket.

Modstillingen mellem lov og ånd ses endvidere i den juridiske sondring mellem at følge lovens ånd og lovens bogstav. Mens det første kan føre til den største retfærdighed, kan det sidste føre til den største uretfærdighed (se summum jus, summa injuria).

Den tyske filosof F.W.J. Schelling kaldte naturen for den synlige ånd og ånden for den usynlige natur. "Hvad ånden lover", sagde han også, "holder naturen". H.C. Ørsted, der tog denne sentens til sig, skrev ud fra en lignende grundtanke værket Aanden i naturen (1849-1850).

Schelling hævdede ikke blot identiteten mellem ånd og natur, men også mellem det ideale og reale, og fremstillede denne grundlæggende harmoni-tanke i et absolut identitetssystem. Som et andet højdepunkt i den tyske idealisme udviklede G.W.F. Hegel et tilsvarende filosofisk system med udgangspunkt i tanken om en absolut ånd (tysk Geist), der har udfoldet sig dialektisk i verdenshistorien.

I den romantiske periode i dansk åndsliv, som også kaldes guldalderen, udtrykker Oehlenschläger forestillingen om det guddommelige såvel i det største som i det mindste, "i Sole, i Violer", som det hedder i digtet Guldhornene (1803). En grundtanke i naturfilosofien, som den norsk fødte filosof Henrich Steffens introducerede for et dansk publikum, var, at poesiens og videnskabens veje til menneskets bevidsthed om sig selv som ånd er forskellige, men målet det samme. Naturfilosofiens gennemslag i digtningen ses endvidere i H.C. Andersens eventyr Klokken (1845).

I 2017 udgav idehistorikeren Hans Jørgen Schanz bogen Ånd, hvor han bl.a. beklager, at den religiøse og poetiske fremstilling af det åndelige har trange kår i vores tid.