Gauteng (Prowins)

Tekst üüb Fering

Det Gauteng Prowins (üüb Süüd-Ndebele: I-Gauteng, üüb Setswana: Profense ya Gauteng, üüb Afrikaans: Provinsie Gauteng) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd-uast faan't lun. Uun a nuurd leit det Limpopo Prowins, uun a uast det Mpumalanga Prowins, uun a süüd det Freistoot Prowins an uun a waast det Nuurdwaast Prowins. Det hee 12.272.263 lidj (2011)^[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Johannesburg.

Geografii

Gauteng as det letjst prowins uun Süüdaafrika. Det leit amanbi 1740 m auer a siaspeegel an för't miast üüb en huuch flaaklun. A Witwatersrand mä sin föl kumer an knober, wat amanbi 80 km troch't maden faan't prowins ferluup, as en regiuun, mä Johannesberg üüs kern, huar ham föl gul finj kön. A Witwatersrand as uk weederskiasing för de Vaal an de Limpopo Struumer.

Steeden

Gauteng (Prowins) (Gauteng)

Johannesburg

Koord faan det Gauteng Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

#	Steed	Lidj (2011)^[2]
1	Johannesburg	7.860.781
2	Pretoria	1.763.336
3	Soshanguve	728.063
4	Evaton	605.504
5	Vereeniging	377.922
6	Carletonville	149.065
7	Hammanskraal	94.273
8	Heidelberg	71.661
9	Ekangala	48.492
10	Fochville	38.491

Iindialing faan Ferwalting

A munisipaliteeten faan det Gauteng Prowins

At prowins hee trii steed-munisipaliteeten (Tshwane, Johannesburg an Ekurhuleni) an tau distrikt-munisipaliteeten (Sedibeng an Waastrand).

Befölkring

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 12.272.263 lidj: 6.189.875 faan a lidj san karmen an 6.082.388 san wüfhööd^[3].

Spriiken

Ferdialing faan a Spriiken uun in Gauteng (Folksteeling 2001):

Afrikaans

Ingels

Süüd-Ndebele

isiXhosa

isiZulu

Nuurd-Sotho

Sesotho

Setswana

Siswati

Tshivenda

Xitsonga

Nian spriik hee en grat taal

Efter't folksteeling uun't juar 2001, 21,5 % faan't befölkring uun't prowins snaaket Zulu (IsiZulu), 12,5 % Ingels, 14,4 % Afrikaans, 13,1 % Sotho (Sesotho) an 10,7 % Nuurd-Sotho^[4]. Efter det letst folksteeling, uun't juar 2011, snaaket 19,8 % Zulu (↓ 1,7 %), 13,3 % Ingels (↑ 0,8 %), 12,4 % Afrikaans (↓ 2 %), 11,6 % Sotho (↓ 1,5 %), 10,6 % Nuurd-Sotho (↓ 0,1)^[5].

Histoore

At prowins wurd 1994 grünjlaanjen, üüs dial faan det Transvaal Prowins an dialen faan a bantustanen Bophuthatswana an KwaNdebele tuplaanjen wurd.

Politiik

Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan Gauteng sant 2019:

ANC (37)

DA (20)

EFF (11)

VF+ (3)

IFP (1)

ACDP (1)

Det Gauteng Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2014 as David Makhura faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

Dön ual premier-ministern san: Nomvula Mokonyane (2009-2014), Paul Mashatile (2008-2009), Mbhazima Shilowa (1999-2008), Mathole Motshekga (1998-1999), Tokyo Sexwale (1994-1998).

Wiartskap

At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 1507.082 miljuunen Rand, wat 34.6 % faan't BIP faan Süüdaafrika as^[6]. Gauteng drait miast tu't BIP faan't lun bi. Det Johannesburg Börse as det gratst börse uun Aafrika. Auer 140 lokaal an internatschunaal beenken haa hör hoodbüüros uun't prowins.

Kwelen

[1] South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de

[2] South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de

[3] Gauteng: Province in South Africa, citypopulation.de

[4] Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.

[5] Statistics South Africa (2011), Census 2011: Census in Brief, s. 26

[6] Stats SA, Provincial GDP Figures

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]