Flex Rens Anmeldelser

25  Fremragende
TrustScore 4,5 ud af 5

4,6

I kategorien Renseri

Skriv en anmeldelse

VirksomhedsaktiviteterSe alle

Anmeldelser4,6

25 i alt


Sortér:


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Et renseri?! - det er en joke!!!

Flex Rens på Østerbrogade renser ikke dit tøj, de enten ødelægger det eller gør det mere beskidt!

Jeg har nu 2 gange oplevet at jeg ikke har fået det jeg har betalt for.
Først en sort/hvid frakke, som efter forkert behandling nu nærmere var grå og hvid.

Her anden gang konstaterer jeg at jeg ALDRIG vil bruge dette renseri igen, de er inkompetente og uerfarne i deres branche!
Min hvide bluse blev afleveret til rens da der står i mærket at den ikke må vaskes, helt ny bluse blot brugt et par gange. Nu er min nye bluse, efter en hård behandling på renseriet blevet væsentlig anderledes i kvaliteten og påført pletter/skjolder. Ejeren "Anders" mener at jeg ikke har kigget efter pletterne før jeg afleverede den og at det er min egen skyld. Men netop dette HAVDE jeg gjort - og der var ingen synlige pletter på den!
Ejeren Anders fratager sig alt ansvar og kunne ikke være mere ligeglad med loyale eller glade kunder.


Jeg vil ærligt råde alle til HELLERE INGEN RENS END FLEX RENS!!!

ØV!

Dato for oplevelse: 22. juni 2016


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Tøj bliver ikke rent

Tøj bliver ikke rent.
Jeg kom ind med en ordre på fire stykker tøj - en relativ simpel ordre. Heraf var der iblandt et par plettede bukser, som jeg ville have renset. Pletterne vidste jeg var mulige at få af, men grundet manglende tid ville jeg få dem renset. De kom ikke af ved rens. Det undrede mig, så jeg forsøgte selv med en klud og her kom de som forventet meget let af. Dette får mig naturligt nok til at tænke om tøjet overhovedet er blevet renset.

Jeg kan se der har været flere med det samme problem. Jeg deler deres holdning, man bør finde et andet renseri.

Dato for oplevelse: 22. februar 2022

Besvarelse fra Flex Rens

Kære Alexander.

Jeg har noteret mig din anmeldelse og kan kun beklage, at du har haft en dårlig oplevelse.

Jeg kunne have ønsket, at du havde kontaktet os vedr. din klage så vi havde haft en chance for at rette op på det. Vi tilbyder altid en gratis omrens, hvis noget kan gøres bedre. Det ved vores stamkunder, hvilket de også benytter sig af, hvis det er tilfældet.

Olieopløsende pletter går af i rens, hvilket ikke er tilfældet i vask. Vandopløselige pletter går derimod ikke af af sig selv i rens og skal derfor forbehandles. Det virker som om, vi har overset pletten, som sagtens kan have været nem at få væk med vand.

Din kommentar hvorvidt tøjet har været renset, synes jeg nok ikke er helt seriøs. Det ser ud til, at det er din første anmeldelse. Jeg har nok lidt svært ved at forstå, hvorfor du bruger al den energi til at sværte os til på afstand. Det ville have været så let at gå ned i forretningen med din klage, og vi havde behandlet dine pletter igen.

Ikke desto mindre, Alexander, vil jeg tilbyde dig en gratis rens af et par benklæder for at kompensere dig.

MVH
Anders Meldgaard
FLEX RENS


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ualmindelig grov behandling og dårlig service!

Jeg havde afleveret min pude hos Flexrens på Østerbrogade onsdag, og informerede personalet om, at der var nogle særlige instruktioner, der gjorde mig ude af stand, til at vaske puden selv - hvorfor jeg indleverede den på renseri. Efter aftale med ekspedienten, ville de ringe til mig såfremt de heller ikke havde udstyret til at rense min pude inden fredag. Hvis jeg ikke hørte noget, kunne jeg komme og hente den der.
Eftersom jeg ikke havde hørt noget inden fredag, mødte jeg op i forretningen, klar til at afhente min nyligt rensede pude - troede jeg!

Ikke nok med at puden ikke var blevet renset og jeg ikke var blevet ringet op, så var den faktisk blevet yderligere beskidt i Flexrens' varetægt!
Jeg havde derefter en ganske ubehagelig samtale med en mand, som jeg tror er indehaveren af butikken. Han fortalte, at den måde de renser ting på kræver tørretumbling efter vask - en ting som min pude ikke kan tåle, og som jeg aftalte med ekspedienten, jeg indleverede puden til, ikke ville være nødvendigt eftersom de havde en presse, de i stedet kunne køre puden igennem.
I korte træk ville puden altså gå i stykker, hvis de rensede den på den måde, som han kunne tilbyde. Jeg pointerede derefter, at det så var ret dårlig service, at min pude var blevet yderligere beskidt i deres varetægt. Hvortil manden begyndte at skælde mig ud!!! Han hævede stemmen og gik flere gange fra kassen og kom tilbage, for at skælde mig mere ud. Han indrømmede på intet tidspunkt sin fejl, men snerrede af mig med en skuldertrækning om "jeg ville have puden renset eller hvad". Dette sagde jeg stort nej til, da jeg efter denne behandling hverken nu eller nogensinde igen skal nyde noget af hans "service".

Det skal siges, at det er anden gang, jeg har måttet gå forgæves efter en vare hos Flexrens. Første gang var det en vinterjakke, som de heller ikke havde informeret mig om, ikke var klar til afhentning på det aftalte tidspunkt.

Jeg vil STÆRKT fraråde ALLE at få deres varer renset/vasket/presset af Flexrens. Mage til ubehøvlet betjening og ubehagelig oplevelse skal man lede længe efter. Det bliver et kæmpe NEJ tak herfra.

Dato for oplevelse: 21. juni 2014


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hold jer langt væk!!!!!

Jeg skulle have renset min sandfarvede Canada Goose jakke og fjernet en plet på en lys bluse. I den forbindelse valgte jeg desværre Flex Rens. Jakken var blevet lidt mørk indvendig på ærmerne, men var ellers ikke synlig beskidt.

Da jeg henter jakke og bluse konstaterer jeg, at renseriet ikke har formået at fjerne pletten på blusen. Dette havde renseriet dog heller ikke garanteret ville være muligt, hvorfor jeg ikke nævner dette til ekspedienten i forbindelse med udleveringen. Da jeg kommer hjem, undersøger jeg min Canada Goose jakke nærmere. Her kan jeg konstatere, at jakken er blevet tilføjet nye pletter som ikke var til stede, da jeg indleverede jakken til rens.
Endvidere er den blev meget lys (afbleget) i syningerne, ligesom der er kommet flere små huller indvendigt på ærmerne. Desuden er den mast flad i dunene. Jeg har fået renset jakken én gang tidligere på et renseri udenfor København, hvor den kom tilbage som ny uden pletter, afblegning og med samme fylde som da den blev indleveret.

Jeg tager ned til renseriet med min jakke og foreligger dem problemet. Jeg forventer at blive mødt med en beklagelse og besked om, at de naturligvis vil kigge på min jakke og forsøge at fjerne de nye pletter. I stedet bliver jeg mødt med kommentarer fra en mandlig ekspedient. som jeg formoder er leder af butikken og som i øvrigt havde taget imod jakken dagen før, om hvor lang tid de har brugt på at gøre min jakke ren, hvor beskidt den var samt at Canada Goose jakker er rigtig dårlig kvalitet. Det tager ca. 15-20 min. før ekspedienten tilbyder, at forsøge at fjerne de nye pletter som er fremkommet efter jakken har været til rens hos dem. Ekspedienten mener dog ikke, at de nye pletter vil gå af.

Jeg kommer hjem og kigger endnu engang på blusen. Her kan jeg pludselig konstatere, at der er kommet mørke skjolder flere steder på min lyse bluse. Blusen er således helt ødelagt og ubrugelig. De skulle fjerne en lys plet. Dette har de ikke formået, men i stedet har de tilføjet den flere mørke skjolder! Jeg tager ned til renseriet igen og viser blusen frem. Den kvindelige ekspedient henviser mig til hendes chef, som på det tidspunkt er gået hjem. Næste morgen indfinder jeg mig endnu engang i renseriet med min bluse og bliver ekspederet af den mandlige ekspedient. Han er fuldstændig uforstående overfor skjolderne på min bluse og siger, at han egentlig ikke har tid til det her. Jeg siger nej til, at de skal forsøge at fjerne skjolderne de har påført blusen, ligesom de ikke skal forsøge at rense min jakke én gang til, idet de har formået at forvolde skade på begge ting i første omgang. Jeg beder om at få mine penge igen, hvor jeg bliver mødt med en kommentar om at ”jeg spilder hans tid og han har også brugt en halv time på mig i går”. Jeg mener, at det er ham der spilder min tid, da jeg har betalt for en ydelse som de ikke har udført tilstrækkeligt og som jeg skal bruge tid på at få rettet op på ved at henvende mig i renseriet flere gange. Endvidere mener jeg, at han udelukkende kan bebrejde sig selv for, at han brugte15-20 min. af sin tid dagen før på at fralægge sig ansvaret og skyde skylden på Canada Goose’s produkter samt uberettiget at kritisere min jakkes tilstand, fremfor blot at tilbyde en ny omgang rens med det samme.

Desuden bliver jeg verbalt smidt ud af renseriet af den mandlige ekspedient.

Jeg tog min jakke og bluse med til det renseri uden for København, som jeg tidligere har brugt. De fik fjernet den lyse plet på min bluse, som Flexrens ikke formåede, ligesom de fjernede de skjolder som Flexrens havde påført blusen. De fjernede endvidere pletterne på Canada Goose jakken som var fremkommet under Flexrens’ behandling, hvilket den mandlige ekspedient ellers ikke mente kunne fjernes.

Jeg kan kun tilslutte mig tidligere kommentarer på Trustpilot. Flex Rens aner ikke hvad de laver. Renseriet ødelægger tøjet og fralægger sig dernæst ansvaret og forulemper kunden på det groveste.

Dato for oplevelse: 20. december 2015

Vis anmeldelser på alle sprog (25 anmeldelser)