Martin Wittrup Enggaard s indlæg

Se profil for Martin Wittrup Enggaard, grafik

Drabsefterforsker og Cold Case Koordinator - Københavns Politi | Digter hos forlaget Grønningen1 - debut - “Enhver kontakt efterlader spor” ude nu

Det sidste punktum for Hanne Withs drabssag. I dag udløb ankefristen for den dømte mand i den næsten 35 år gamle sag om drabet på Hanne With. Han valgte ikke at anke, og dommen på 11 år og 6 måneder ligger nu endegyldigt fast. I den forbindelse vil jeg gerne takke alle de fagligt knivskarpe kollegaer, som har været med til at opklare sagen. I har arbejdet fokuseret, objektivt og ihærdigt i næsten 35 år, og nu har det arbejde endelig båret pote. Efterforskere, kriminalteknikere, retsgenetikere, administrative, daktyloskopiteknikere, analytikere, psykologer, anklagere, ledere og sågar en biolog - ja, jeg kunne blive ved, men det er et faktum, at sagen er opklaret, fordi alle de fagligheder spillede sammen i et helt unikt samarbejde. Jeg har selv haft æren af at være sagsstyrer på sagen de seneste 6 år, og undervejs har vi engang imellem kigget på hinanden og tænkt, at der var lang vej igen, men vi har også haft hinandens rygge, når vi på skift begyndte at vakle i troen. Det har derfor været 34 års efterforskning med op- og nedture, men nu står vi med den objektive sandhed og en dom, som flugter fuldstændig med netop den objektive sandhed. Det kan hele Dansk Politi være stolte af. Når det er sagt, så håber jeg også, at Dansk Politi lærer noget af processen, så der ikke i fremtiden skal borgerforslag og en kæmpe kamp til, for at systemet lytter til de faglige stemmer. For vi fik jo ret - metoden virkede, og nu står vi med et stykke politihistorie, som endnu engang beviser, at de store gennembrud kommer nedefra. Derfor er min opfordring også, at der bliver skabt faglige beslutningsdygtige netværk, som ikke kun består af højtstående ledere. Det er desværre i høj grad sådan, som det fungerer i dag. At der nu er sat et endegyldigt strafferetlig punktum i denne sag betyder dog ikke, at sagen er glemt for de pårørende. De får ikke Hanne tilbage, og derudover er der jo en række andre sager, som vi kæmper videre med - og én ting er helt sikkert - vi giver ikke op. Jeg arbejder til dagligt som drabsefterforsker i Københavns Politi, men dette opslag er et udtryk for min personlige holdning. Tegning af: Jesper Andkjær / Ritzau Scanpix

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
Bent Isager-Nielsen

Kommentator og krimiekspert. Tidl. politiinspektør og efterforskningschef. Fhv. drabschef og leder af Rejseholdet. Konsulent, foredragsholder, forfatter, tv-og podcastvært. Medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

2md

Godt skriv, Martin. Bedre sent end aldrig, men fagligt set burde metoden med slægtssammenligning i politiets dna-register og arbejdet med at undersøge mulighederne for at anvende genetisk slægtsforskning være påbegyndt tidligere. Ingen tvivl om, at dit initiativ med borgerforslaget rykkede processen markant - tak for det 😀. Du har i øvrigt på fornemste vis demonstreret, hvordan selvstændige initiativer på medarbejderniveau ikke skal betragtes som utidig indblanding eller illoyalitet, men det stik modsatte: stærk faglig input til prioritering og indsats. Godt gået 💪. Vi ses snart til vores fælles optræden på Smukfest. Det glæder jeg mig til 😀.

Cecilie Elisabeth Tholander

Daktyloskopitekniker i Nationalt Kriminalteknisk Center, NSK

2md

TAK for at nævne os daktyloskopiteknikere i dit spot-on-opslag, og tak for aldrig at give op 💙🖤. Så godt arbejde!

Lars Rønn

Adviser/Investor/Chairperson

2md

Stærkt at drabsmanden endelig er bag lås og slå - MEN, hvorfor kun 11,5 år. Med god opførelse er han ude på år 7 !!!!. Stærkt grænseoverskridende at han ikke får en længere dom😳

Jette Blok

Helping People on Their Way | Certified Gestalt Psychotherapist MPF | Life, Business, Career & Stress Coach | Diploma in Leadership | Supervisor | Mindful Leadership Mindsets | StilleStund App | Do less, Be more |

2md

Flot arbejde, alt for kort straf, men sådan er det jo desværre. Et liv er ikke nok værd 🙏

Niels E. Bidstrup Wolfsberg

Gør ejendomsbranchen digital 1 lejemål ad gangen | Stifter af eindom | Serieiværksætter | Familiefar

2md

Innovation kommer som oftest nedefra eller udefra. Hvor er det et flot stykke håndværk der er leveret i denne sag.

Anne Søgaard Vensomhed

Formidler af relationer, sammenhængskraft, samskabelse og VI kulturer,Fra ensomhed til vensomhed.

2md

Du er så vild og faglig kniv skarp, tak for at blive ved og ved Martin Wittrup Enggaard du gør os alle stolte og skaber håb i Danmark og gør politiet til en høj fagligt embede

Jeanne Bergmansen

Byrådsmedlem i Roskilde, folketingskandidat, speciallærer infantil autisme, trivselsnørd.

2md

En historisk og vigtig dag. Alt det arbejde i/du har lagt i denne sag, skaber et håb for fremtiden og især for drab imod kvinder. Stærkt gået Martin.

Jan Olsen

Rådgivning om Investeringer i unoterede aktier, hvor virksomhederne er kendetegnet ved patenter, monopol eller duopol, internationalt marked, stabil slagkraftig ledelse samt penge i banken.

2md

Det arbejde der ligger bagved denne domsfældelse gør dansk politi og de involverede teknikere stor ære, tak.

Vibeke Damgård

Specialist hos Odense Kommune

2md

Tak, for din ihærdighed på dette område Martin Wittrup Enggaard Som ganske almindelig borger i landet, er det meget rørende at følge med i de her processer, hvor sager opklares og samtidig høre om jeres faglighed og overvejelser i den forbindelse - stor respekt og tak

Michael Ask

International Relations Senior Manager, International Testing Agency

2md

Det er virkelig et flot stykke arbejde I har lavet der. Og Borgerforslaget var helt på sin plads og viser, at de bedste forandringer som oftest kommer fra eksperterne selv og hverken fra ledere eller politikere. For mig personligt er det fantastisk at se den udvikling der har været i DNA teknologien og anvendelsen heraf. Jeg var selv på et studiebesøg i England for Rigspolitiet tilbage i slutningen af 90'erne for at skrive en rapport om, hvordan DNA blev benyttet derovre. Der var stor skepsis i Danmark dengang fra især politisk hold. Og se hvor vi er i dag. Fantastisk!! Klap jer selv på ryggen!!

Se flere kommentarer

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind