Husker du at lade dine batterier op? I ATP’s sundhedsuge i uge 41 har vi sat spot på fysisk og mental sundhed– med fællesskab, styrke og gode grin!🍏🧘♀️💪 I år kaster vi lys på det paradoksale i, at vi går højt op i at få opladt vores telefon, hvis den er ved at løbe tør for strøm, men at vi kan glemme at oplade os selv og få ny energi i hverdagen. I ATP vil vi gerne passe på hinandens sundhed og trivsel. For når vi har det godt, har vi gode forudsætninger for at løse vores opgaver og lykkes sammen. 📸 Som det ses på billederne, har alle vores centre i Danmark summet af aktiviteter – morgenstræk med vores fysioterapeuter, spinningevent, elastiktræning, skridttæller-konkurrence, yoga, løbehold, walk and talk møder, åndedrætskursus mv. Vi har også haft besøg af psykolog Mads Hyldig fra Mindcamp, der har lært os om HjerneRo. Vores sunde og langtidsfriske medarbejdere er også til gavn for dig. Ved du hvorfor? I ATP bidrager vi til at sikre grundlæggende økonomisk tryghed for alle pensionister ved at levere livslange, garanterede pensioner i en tid med store forandringer. Vi forvalter og administrer også 2/3 af alle velfærdsydelser som fx børnepenge, boligstøtte, barsel og arbejdsskadeerstatning. På den måde leverer vi i ATP hver dag et stærkt samfundsbidrag. Vi spiller en vigtig rolle i at opretholde og udvikle det danske samfund – og sikre den enkelte en tryg fremtid. Rigtig god efterårsferie, derude! 🍁 🍂 🏵 #SundMedATP
ATP
Finansielle tjenesteydelser
Hillerød, Region Hovedstaden 29.422 følgere
Fælles om en tryg fremtid
Om os
I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark – som pensionsforvalter, investor og administrator af velfærdsydelser. Vi forvalter ATP Livslang Pension, der er med til at sikre, at danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Som investor arbejder vi for at sikre gode, stabile afkast af pensionsformuen, som vi blandt andet investerer i obligationer, aktier, ejendomme og infrastruktur. Derudover administrerer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser, for eksempel feriepenge, folkepension, boligstøtte og barselsdagpenge. Din karriere. Danskernes tryghed. Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Læs mere om ATP Koncernen på: www.atp.dk Læs mere om hvordan ATP Koncernen behandler personoplysninger på: https://www.atp.dk/dokument/atp-koncernens-behandling-af-personoplysninger Vores selvbetjening finder du på www.borger.dk og www.virk.dk. ATP's pensionsguide finder du på: www.pensionforalle.dk Vær opmærksom på, at vi ikke kan sagsbehandle eller kommentere på konkrete sager på LinkedIn. Kontakt til ATP Koncernen skal som udgangspunkt ske med Digital Post gennem selvbetjening for den relevante ordning. Generelle spørgsmål vedr. ATP Koncernen kan sendes sikkert via kontaktformularen på atp.dk
- Websted
-
http://www.atp.dk
Eksternt link til ATP
- Branche
- Finansielle tjenesteydelser
- Virksomhedsstørrelse
- 1.001 – 5.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Hillerød, Region Hovedstaden
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 1964
- Specialer
- Pension, Investering, Administration, Finance, Information Technology and Services, Government Administration, Business Development, Program and Project Management, Risk Management, Contract Management, Business Intelligence og Public Sector Law
Beliggenheder
Medarbejdere hos ATP
Opdateringer
-
Velkommen til nyt elevhold, der bidrager med nye perspektiver. Igen i år har vi budt velkommen til et nyt elevhold. I september havde 13 elever deres første arbejdsdag på en af ATP’s lokationer, og Cecilie er en af dem. Hun fortæller: ”Allerede første dag blev jeg mindet om, hvorfor jeg virkelig ønskede at starte i ATP. Jeg blev modtaget af søde, imødekommende og velforberedte kolleger, som alle sørgede for, at jeg hurtigt følte mig hjemme. Der er altid hjælp at hente, og mine kolleger har hurtigt lært mig, at her er vi sammen om tingene – man står aldrig alene.” Hos ATP er vi stolte af at tage del i at uddanne næste generation, og vores elever er en værdifuld del af teamet fra dag ét. De tager nye perspektiver med sig. ”ATP har gavn af den mangfoldighed, eleverne tager med ind i virksomheden. Eleverne bidrager med nye perspektiver på arbejdsopgaverne, hvilket kan udfordre vaner og måder at løse opgaverne på”, fortæller Jane Moeskjær, der er elevansvarlig i Vordingborg. Hun fortsætter: ”Hvis vi kigger rundt i ATP, har vi ’gamle’ elever siddende, som i dag er dygtige kunderådgivere, så det er bestemt meget lærerigt og givende for ATP.” Vi har i dag i alt 30 elever, og de fleste er kontorelever med speciale i Offentlig Administration, men vi uddanner også elever i kantinen, økonomi, vores område for it, digitalisering og data, og så har vi EGU- og IGU-elever i vores FASE-program. Velkommen til alle nye elever!
-
23 nye graduates fra fem forskellige lokationer. Varmt velkommen til jer alle! I denne måned har vi haft officiel programstart for 23 nyuddannede, der er blevet en del af ATP’s graduateforløb 2024/2025. Holdet sidder til dagligt spredt på tværs af forretningsområder, og i år er der repræsentanter fra fem af vores lokationer: Allerød, Frederikshavn, Holstebro, Hillerød og København. En plads på holdet er først og fremmest vejen ind i et unikt netværk. Derudover kan holdet se frem til 12 måneder fyldt med introduktioner, workshops, videndeling og arrangementer, der samlet set skal give den bedste begyndelse på arbejdslivet og sikre faglig og personlig udvikling. Velkommen til!
-
653 kolleger snørede kondiskoene og trak ATP-trøjen over hovedet for at repræsentere vores arbejdsplads ved årets DHL-stafet i Aabenraa, Aalborg, Aarhus og København. Rekordmange! Det er altid en fornøjelse, når vi samles på tværs af organisationen. Fx i Fælledparken, hvor medarbejdere fra Hillerød og Allerød igen i år havde mulighed for at hilse på kollegerne fra Vordingborg, der havde taget turen til København i bus. Vil du være en del af ATP-holdet til næste års stafet? Hold øje med ledige stillinger på vores karriereside via linket i kommentarsporet. Tak for en stribe fantastiske arrangementer!
-
+ 2
-
Vi aflægger halvårsregnskab i dag og leverer et afkast før skat og omkostninger på 3,3 mia. kr. i Investeringsporteføljen. Resultatet er præget af et højt afkast på aktier og et tab på obligationer på grund af det høje renteniveau, og med så omskiftelige tider på markederne, er det et forventeligt resultat, ATP leverer for årets første seks måneder. ”Vi leverer samlet set et forventeligt resultat i første halvår. Afkastet på aktier har på den ene side været meget tilfredsstillende. Omvendt har de stigende renter betydet et tab på vores obligationer. Begge ting afspejler sig i resultatet, som jeg vil betegne som forventeligt og alt i alt acceptabelt, set i lyset af markedsudviklingen,” siger adm. direktør i ATP Martin Præstegaard. De seneste 10 år har ATP genereret et afkast på 117 mia. kr. i Investeringsporteføljen.
-
Tusind tak for en rigtig god Pride her i ATP 🌈 I denne uge fejrede vi Priden i ATP og satte fokus på mangfoldighed, inklusion og ligestilling - på arbejdet og i samfundet generelt. Vi ønsker, at alle vores kolleger kan gå på arbejde som hele mennesker og ikke være bange for at dele vigtige sider af deres liv. Derfor inviterede vi kolleger rundt omkring i landet til to oplæg, der forhåbentlig kan inspirere kolleger både inden og uden for LGBT+-segmentet. Tirsdag bød CFO Pernille Vastrup velkommen da LGBT+ Danmarks Eva Goldfinger kom forbi Hillerød og holdt et oplæg, der gjorde os klogere på bl.a. LGBT+-rettigheder og minoritetsstress. Torsdag deltog Ninna Helsinghoff og Adam Goslett i vores regnbuepanel sammen med Mikael Boe Larsen, der er tovholder for vores interne LGBT+-netværk. Panelet blev faciliteret af vores HR-direktør Jesper Baltzer. Sammen tog de publikum igennem en række af de hverdagsdilemmaer, vi kan støde ind i som LGBT+ personer eller kolleger. Og så blev der hejst en masse regnbueflag, lavet regnbuekage og rullet regnbueløbere ud rundt omkring i Danmark på vores lokationer i Vordingborg, Haderslev, Allerød, Hillerød, Holstebro, Aarhus og Frederikshavn. Tak til alle de mange kolleger, der deltog og bakkede op om en vigtig sag.
-
+ 3
-
Hvor bruger vi allerede kunstig intelligens i ATP – og hvor kunne vi få gavn af at gøre det endnu mere? Hvordan bliver vi som medarbejdere bedre til at bruge AI-værktøjer? Det er spørgsmål, der har været centrale de sidste seks uger, hvor kunstig intelligens har været ekstra meget på programmet i ATP. Vi har netop afrundet seks uger med oplæg, paneldebatter og videoer, som skulle inspirere os alle til at bruge kunstig intelligens mere i vores arbejde. Det har handlet om: - De store sprogmodeller - Dataetik og AI-forordningen - AI i fortiden, nutiden og fremtiden - Konkrete tips til at få mere ud af ChatGPT - Det økonomiske potentiale i brugen af generativ AI - og paneldebatter, hvor koncernledelsen og AI-eksperter diskuterede muligheder hos ATP og den transformation, AI bringer til industrier. Haktan Bulut, Koncerndirektør for vores digitale område, Digital Solutions, siger: ”Selvom den interne kampagne er slut, opfordrer vi alle til at fortsætte med at udforske og lære om AI. Brug de ressourcer og værktøjer, vi har til rådighed, og bliv ved med at eksperimentere med fx ChatGPT. Jo mere vi engagerer os, jo bedre kan vi skifte fokus fra 'hvad betyder kunstig intelligens for os?' til 'hvordan vil vi bruge kunstig intelligens?'. Vores viden og forestillingsevne er nøglen til handlekraft, og i sidste ende ønsker vi at skabe løsninger, der bidrager til at styrke velfærdsmodellen.” På billedet ses Martin Præstegaard og Haktan Bulut i en af paneldebatterne.
-
Et nyt hold kunderådgivere fra flere forskellige ordninger i ATP's Administrationsforretning kan nu skrive ”Tech-spotter” på cv´et. Som deltagere i forløbet uddannes holdet i at bruge deres viden fra forretningen til at spotte, hvor der kan indføres teknologiske løsninger i det daglige. Målet er hjælp til specifikke opgaver, der kan effektivisere processer og sikre borgere og virksomheder gode kundeoplevelser i kontakten med ATP. ”Vi havde første afvikling af tech-spotter sidste år, og der er ingen tvivl om, at forløbet sætter ringe i vandet", fortæller Kristine Stenhuus, Koncerndirektør i Udbetaling Danmark. "Når vi samler sådan en gruppe af højt performende medarbejdere, så får vi et hold, der sidder på en række unikke indsigter. Kombineret med masser af nysgerrighed og dygtige undervisere, der arbejder med den digitale forestillingsevne, så har vi det bedste fundament ift. at sikre vores fortsatte udvikling som digitaliseringshus til gavn for det samfund, vi er en del af," afslutter Kristine. ATP's Administrationsforretning består af områderne, Pension & Arbejdsmarked, Seniorpension og Udbetaling Danmark. Her løser vi opgaver for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Opgaverne består hovedsageligt af sagsbehandling og udbetaling af ydelser. To ud af tre danske velfærdskroner bliver udbetalt af ATP. Tak til alle Tech-spotterne for nysgerrighed, gode idéer og alle de løsninger, I bringer med ud af forløbet.
-
I sidste uge inviterede vi tre 8. klasser på en lokal folkeskole i Hillerød ind til en snak om AI og digital forestillingsevne - og for at få deres feedback på en Augmented Reality-løsning, vi bruger i kommunikationen til unge, der ikke har hentet deres feriepenge. Og det var en lærerig oplevelse. Energien er høj, når 70 15-årige indtager et rum. Deres spørgsmål til vores koncerndirektør Haktan Bulut var umiddelbare. Og deres feedback på vores AR-løsning var ærlig og brugbar. Koncerndirektør Haktan Bulut fortæller: ”Blandt medarbejderne har vi stor succes med initiativer under overskriften 'Digital Genius Academy', som har til formål at styrke og udvikle vores digitale forestillingsevne med fokus på AI (kunstig intelligens). Disse initiativer har ikke alene beriget vores tværfaglige arbejdskultur, men har også genereret værdifulde indsigter i et vigtigt område i hastig udvikling. Og derfor ville vi gerne åbne dørene for unge i lokalområdet.” På programmet var vores kollega i New Tech-teamet, Bine Knudsen, der fortalte om, hvordan vi arbejder med nye teknologier i ATP, og Søren Poulsen, vores interne Tech Advisor, der trænede elevernes digitale forestillingsevne. Søren kom med tre råd til eleverne: 1) Vær nysgerrig: Nysgerrighed er en af de vigtigste kompetencer. 2) Brug din fantasi og 'connect the unconnected'. 3) Dyrk kreativiteten og det, der gør dig til et menneske: Det er dér, du kan udkonkurrere AI. Tak til eleverne og lærerne for at bruge et par timer sammen med os i Hillerød.