lingen, og da dennes Undertitel er: Studier fra National-
museet I, kan man mulig føle sig lidt skuffet, nåar man
ser, at Omtalen indskrænker sig til en højst nødtørftig Be-
skrivelse i nogle forholdsvis faa Linier. Det havde sikkert
været mere i Overensstemmelse med de faktiske Forhold,
om Undertitlen havde væ-
ret »Studier fra Kunstindu-
strimuseets Bibliotek«, idet
Størstedelen af Skriftets
Indhold er en Gengivelse af,
hvad der før og andre Ste-
der er skrevet om Giovanni
Bernardi. Af samme Grund
tør man maaske ogsaa finde
den anden Undertitel »En
Kunst-Arkæologisk Under-
søgelse« mindre beføjet, ef-
tersom Undersøgelserne
længst er gjort af andre,
eller overlades til Læseren.

Forfatteren begynder sit
Skrift med en Skose til sine
Kolleger ved Nationalmuseet, der
har vist ham Skrinets Hulrelieffer
som værende af Glas. Det skal ind-
rømmes, at Vilh.Slomann ved sine
Kollegers Ukyndighed har haft
Chance for paa en overordentlig
nem Maade at gøre »En Opda-
gelse«, skønt der ellers ikke hø-
rer meget Kenderskab til at kon-
statere Forskellen paa Glas og
Bjergkrystal, og udenfor Museet
har der da heller aldrig hersket
Tvivl om, at Hulreliefferne var
Krystaller. — At finde ud
af, hvem der havde skaaret
dem, kunde jo heller ikke
frembyde særlige Vanske-
ligheder, eftersom to af
dem var signerede, og Sig-
naturen af enhver kan
slaas op i Graesse-Jaenni-
che-Feldhaus: Marken
verzeichnis, hvor den fin-
des gengivet i tre Varian-
ter. Paa Afhandlingens
første Sider genfortæller
Forfatteren efter Vasari og
Ronchini Giovannis Liv
os slutter med en Omtale
af det formentlig Giovanni
forestillende Portræt af
Parmigianino, som findes
i Nationalmuseet i Neapel. Her virker det paafaldende, at
Forfatteren under Beskrivelsen af Portrættet taler om det
glatte Haar; den, der er fortrolig med den Tids italienske
Portrætter, vil sikkert være tilbøjelig til netop ikke at finde
Haaret glat; Konturen langs Panden viser, at det snarere er

bølget og noget kruset, hvad ogsaa Karakteren af Skægget
tyder paa. Naar Forfatteren mener at se Haandværkeren
»som ikke har haft Lejlighed til at tilegne sig de frie og
ledige Bevægelser, den elegante Nonchalance«, saa vilde
dette vel ogsaa have haft sine Vanskeligheder eftersom

det er et Brystbillede, det
her drejer sig om. Naar
Forfatteren skriver: »Vant
som man er til at møde de
højeste Samfundslags Re-
præsentanter i Datidens
Portrætter«, tyder noget
paa, at Forfatteren netop
ikke hører ind under det
»man«, som er vant til at
have italienske Portrætter
for Øje.

Omtalen af Giovannis
Arbejder begynder i andet
Kapitel paa følgende Maa-
de: »1 den nyeste Oversigt
i Thieme-Beckers Lexi-
con — over Mester Giovan-
nis Liv og Virksomhed nævnes
der kun ti Bjergkrystaller af ham,
som endnu existerende. Til disse
skal vi i det følgende føje tolv
nye, hvoriblandt ganske vist en
er tvivlsom.«

Rent bortset fra, at en Lexicon-
Artikel jo aldrig gør Fordring
paa at være udtømmende, saa er
en saadan jo uhyre taknemlig at
anvende som Baggrund for et
eget videnskabeligt Arbejde, hvor
man kan brede sig over saa man-
ge store Sider, man har
Lyst til, og naar Forfatte-
ren til de i Lexicon-Artik-
len nævnte føjer »tolv
nye«, saa kunde disses
»Nyhed« godt have taalt
en noget nærmere Forkla-
ring. De fire i vort Natio-
nalmuseum var ukendte
som skaarne af Giovanni.
Men hvordan de andre
Krystaller, som findes i
Neapel og i Metropolitan-
museet, og som er kendte
og omtalte i de respektive
Kataloger, kan være »nye«,
er uforstaaeligt. Og en Be-
mærkning som: »Blandt
de førnævnte Krystaller,
den anonyme Forfatter til Biografien i Thieme-Beckers
Lexicon ikke kender«, er rent ud utilladelig. Man kan ikke
saaledes ved en Tilsnigelse stille sig selv i Relief paa en
Kollegas Bekostning. Hr. Slomann burde loyalt have skre-
vet »ikke nævner« istedet for »ikke kender«, en Lexicograf

Ganymed: Gipsaftryk efter Bjærgkrystal skaaret af Giovanni Bernardi

Tityos Kaminplade af Støbejern. Kaiser Friedrich Museum

Tityos: Gipsaftryk efter Bjærgkrystal skaaret af Giovanni Bernardi

85