Peri- er et græsk og internationalt præfiks, der angiver, at noget foregår eller befinder sig rundt om eller i omegnen af noget, fx perinatal 'omkring fødslen', der indeholder latin natus 'fødsel', og periskop, hvis sidste led er græsk -skopos 'som iagttager, ser'.
Faktaboks
- Etymologi
- Sammensætningsleddet peri- kommer fra græsk peri 'om, omkring, nær'.
Peri- svarer til det latinske sammensætningsled cirkum-, jf. periferi og cirkumferens, der begge betyder 'omkreds, omføring'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.