Krydderier.

.

Fennikel.

.

Dild.

.

Krydderiet allehånde stammer fra de umodne og tørrede frugter af Pimenta dioica.

.

Krydderier er stoffer, der tilsættes madretter og drikkevarer i små mængder for at give en smagsmæssig effekt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af nty. krüterie, afledt af krut 'urt'.

Ordet krydderi bruges mest om tørrede varer, ofte af eksotisk oprindelse, mens krydderurtbruges om planter, der kan anvendes såvel friske og hele som tørrede og findelte. Tidl. betegnede krydderurter alene planter af ingefærfamilien (Zingiberaceae).

Almindeligvis omfatter krydderibegrebet dog nu alene plantedele med indhold af skarptsmagende eller bitre ingredienser el. flygtige lugtstoffer (æteriske olier). Hertil kommer fire animalske duftstoffer: ambra (kaskelothval), castoreum (bæver), moskus (moskushjort) og zibet (zibetkat). Disse optræder i enkelte opskrifter fra eksperimenterende kokke, men anvendes udbredt i parfumefaget.

Den smagsmæssige effekt kan komme fra bark, fx kanel, jordstængler, fx ingefær og gurkemeje, blade, fx laurbærblade, rosmarin og timian, blomster, fx jasmin- og orangeblomster samt safran, det dyreste af alle krydderier, frugter, herunder bær, fx peber, allehånde, enebær, hyben og paprika, og fra frø, fx sennep og fennikel. Krydderier findes desuden i form af blandingskrydderier, fx karry og herbes de Provence, der er af variabel sammensætning, fx timian, merian, rosmarin, basilikum og esdragon, undertiden desuden lavendel. I Indien laves mange forskellige blandinger, ofte betegnet masala. Desuden betragtes bl.a. sukker og salt (natriumklorid) som krydderier ligesom det tredje krydderi, der også er et natriumsalt.

Mange krydderier, bl.a. kardemomme, sesamfrø og kanel, har igennem flere tusinde år været anvendt i fjernøstlige lande som Kina og Indien. Det seneste årtusinde er mange nye kommet til, hvoraf de ældste, som vi kender og anvender i dag, er ingefær, nelliker, anis, peber og gurkemeje. Løvstikke, laurbærblade, paprika, kommen, basilikum og krusemynte er af yngre dato; ligeså merianarterne, herunder oregano, samt enebær og fennikel. Det kvantitativt mest anvendte krydderi er peber, såvel sort som hvid. Desuden anvendes betydelige mængder af de såkaldte røde pebertyper, der tilhører slægten Capsicum: chili, cayenne, paprika mfl., som med oprindelse i Mellem- og Sydamerika nu dyrkes overalt i troperne samt i Europa og er centrale for krydringen af maden i indisk og sydasiatisk køkken.

Mange krydderiplanter blev i middelalderen indført fra oprindelseslandet og ført til andre lande, hvor de blev plantet eller sået. Det er årsagen til, at der fx gror peber i mange forskellige lande inden for samme klimatiske bælte.

Krydderier som naturmedicin

I antikkens Rom krydredes maden overvældende med mange typer i hver ret. Denne brug havde antagelig medicinsk formål, men også prestigen ved at bruge de kostbare importvarer spillede en rolle. Samtlige på den tid kendte krydderier tillagdes lægemiddelvirkning, hvorfor det måtte være naturligt at tilsætte dem til maden. Først omkring 1400 ophørte denne sammenkædning af terapeutisk brug og ernærings- og nydelsesmæssig værdi af maden. Krydderier anvendtes fra da af mere behersket og alene af hensyn til smag og aroma. Også i Kina har krydderier længe været anvendt for deres lægelige effekt. Visse krydderier anses stadig for at have en gavnlig virkning på organismen eller en decideret lægelig effekt, hvorfor de anvendes som naturmedicin (se også lægeplanter), således fx baldrian og kamille, der begge har en beroligende virkning, ingefær, hvidløg mv. Se også sensorisk kvalitet.

Handel

Handel med krydderier har siden oldtiden været af stor betydning. Krydderierne blev som oftest sejlet til Indien fra Sydøstasien af kineserne. Araberne førte dem derefter videre på kamelkaravaner til Mellemøsten, hvor Beirut og Antiochia blev knudepunkter. Fønikierne og senere araberne og romerne var store krydderihandlere. De blev udskibet fra Alexandria og sejlet til Europa. I middelalderen var det Venedig og Brügge, som var centrer for importen. Da portugiserne i 1498 fandt søvejen til Indien, tog handelen et kraftigt opsving i løbet af 1500-tallet. I 1600- og 1700-tallet domineredes handelen af store handelskompagnier i England, Holland, Frankrig, ofte stiftet med krydderihandel som vigtigste formål. Danmark var også med i jagten på rigdommene (Ostindisk Kompagni, 1616; Asiatisk Kompagni, 1732). I løbet af 1800-tallet faldt krydderier i pris, og krydderihandel skaber ikke længere handelsimperier. I dag er handelen international.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig