Den romerske forfatter, arkitekt og ingeniør Vitruvius (75 f.v.t. – 15 e.v.t.) skriver, at det var den berømte græske arkitekt og billedhugger Callimachus, der netop levede i slutningen af 500-tallet før vores tidsregning, og arbejdede på Akropolis, der "opfandt" det korintiske kapitæl og den korintiske søjleorden. Her indgår akantusblade som et vigtigt element, og ikke mindst de romerske arkitekter og billedhuggere, små 300-400 år senere, anvendte i stor udstrækning dekorationen i Rom og hele Romerriget.
Det korintiske kapitæls tilknytning til byen Korinth forklarer Vitruvius med følgende sagn: En ung pige fra Korinth var død, og på hendes grav satte hendes amme en rund kurv med alle de småting, herunder madvarer, som pigen i levende live havde holdt af, og lagde til sidst en stor teglsten som dække oven på kurven. Kurven var tilfældigvis placeret lige over roden af en akantusplante, så da foråret kom, skød akantusbladene op langs siderne af kurven. Men hvor stænglerne mødte dækstenens hjørner, måtte de bøje sig udad og danne snirkler – meget lig de joniske søjlers (hjørne)volutter. Billedhuggeren Callimachus, der tilfældigt kom forbi og så det smukke og skulpturelle syn, blev inspireret af dette motiv til at skabe det korintiske søjlekapitæl.
Der er det rigtige ved historien, at akantusplanten helst vil gro på et beskyttet sted, op ad en sten eller et gærde. Dernæst kan man, når man ser det korintiske kapitæl, tydeligt fornemme både kurven og teglstenslåget, der er omkranset af akantusplanter. Begge dele kan dog sagtens være efterrationaliseringer. Under alle omstændigheder kan man med det korintiske kapitæl se, hvor eminent dygtige håndværkere, skulptører og kunstnere, datidens græske billedhuggere var blevet. Så det var vel også værd at vise.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.