Folketingsår, perioden fra første tirsdag i oktober til første tirsdag i samme måned det følgende år. Folketinget træder denne tirsdag sammen til folketingsårets første møde, og statsministeren holder på regeringens vegne åbningstalen. Et folketingsår kan bestå af to eller flere samlinger, hvis der undervejs bliver afholdt valg til Folketinget.