Aztekerne er de folkeslag, der i 1400- og 1500-tallet beherskede store områder af det nuværende Mexico. Deres hovedstad, storbyen Tenochtitlan, lå på en ø i Texcocosøen, hvor Mexico City ligger i dag.
Aztekerriget efterfulgte toltekernes rige der opløstes omkring 1150, og ved spaniernes erobring havde aztekerne haft herredømmet i det centrale Mexico i få århundreder. Aztekernes forfædre kom vandrende i bølger nordfra ind i Mesoamerika (det centrale og sydlige Mexico samt Guatemala, Belize og en del af El Salvador). Det er ikke helt klart hvor tidligt aztekernes forfædre ankom i det central Mexico, det kan have været efter 500 e.v.t., men muligvis var det endnu tidligere.
Betegnelsen aztekere stammer fra det mytiske sted Aztlan, som de så som deres oprindelsessted. Aztekernes hovedsprog var nahuatl, også, især tidligere, kendt som "aztekisk". De nahuatl-talende grupper, som bl.a. var chalca, cuitlahuaca, huexotzinca, malinalca, tepaneca, xochimilca og mexica, opfattede ikke på noget tidspunkt sig selv som én nation; de tilhørte hver sin mindre gruppe, og betegnelsen "aztekere" er således en senere fællesbetegnelse.
I 2020 var der i Mexico mellem halvanden og to millioner efterkommere af aztekere, som stadig talte sproget nahuatl. De kaldes nahuaer eller mexicanos.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.