Akantusbladet er et af de mest yndede ornamenter i al menneskelig dekoration – på stort set alle former for genstande, i stort set alle lande og til stort set alle tider – bortset fra før ca. 420 f.v.t. og de sidste 70-80 år.
Faktaboks
- Etymologi
-
Akantusplanten har navn efter det græske ord akantha, der betyder ’torn’. Navnet skyldes formentlig, at bladene har små torne i kanten.
Vi finder akantusbladdekorationer på bygninger, skulpturer, møbler, skibe, skilte, bøger og meget andet, i stort set alle håndværksfag: Stenhugger, billedskærer, snedker, møbelsnedker, stukkatør, bronzestøber, gørtler, dekorationsmaler, glarmester, smed, teglbrænder, væver, syerske, bogbinder m.fl. – og i stort set alle materialer: Marmor, sandsten, granit, mursten/tegl/terrakotta, træ, gips, puds, cement, smedejern, støbejern, zink, kobber, messing, bronze, maling og stof/klæde m.m.
Derudover optræder akantusbladet også i stort set alle former: Naturalistiske eller stiliserede, unyttige som ranker, dyrebilleder, tapeter – eller nyttige som rammer, konsoller eller som hængsel, klinkefald, dørgreb eller hasper. Bortset fra de sidste eksempler, bruges det spinkle akantusblad stort set aldrig til at bære eller holdenoget. Det er først og fremmest ren dekoration.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.