Tunis er hovedstaden i Tunesien og ligger i den nordlige frodige del af landet. Kommunen Tunis har cirka 638.845 (2014) indbyggere, mens gouvernoratet Tunis har cirka 1.056.247 (2014). Tunis består af forskellige typer af bydele, der er vokset frem i takt med den historiske udvikling.

Faktaboks

Etymologi

Ordet Tunis kommer af arabisk Tūnis, af latin Tunes.

Karthago, den ældste del af Tunis

Karthago og Cap Bon Halvøen
Karthagos ruiner en blomstrende forårsdag med Cap Bon Halvøens karakteristiske tinde i horisonten.
Karthago og Cap Bon Halvøen
Karthago
Bade-anstalten i det romerske Karthago

Karthago, som i dag regnes som en del af Tunis, blev grundlagt af fønikerne i 814 f.v.t. og er dermed et af de ældste områder af hovedstaden. Fønikerne anlagde både en handelshavn og en krigshavn i Karthago og byggede boliger i flere etager med vandcisterne i kældrene, der opsamlede regnvand. Efter De Puniske Krige overtog romerne magten og gjorde Karthago og store dele af baglandet og Tunesiens østkyst til provinser under Rom.

Dansker kortlagde Karthago

Den danske søofficer, arkæolog og konsul i Tunis i årene 1820-1832 Christian Tuxen Falbe ledte de første opmålinger af fønikernes Karthago. Hans arbejde blev udgivet i 1833 og ligger til grund for nutidens opmålinger af og kort over Tunis.

Tunis' grundlæggelse på Tunis-højen

Tunis-højen inde i landet bag Karthago og Tunis-søen var fra 400 f.v.t. tilholdssted for dele af den oprindelige berber-befolkning i Tunesien. I slutningen af 600-tallet nåede arabiske tropper, der var udvandret fra Den Arabiske Halvø, frem til området ved Tunis-højen. Efter en række slag mod romerne, vandt de arabiske tropper. De underlagde sig berberne gennem traktater og begyndte grundlæggelsen af Tunis som en arabisk by.

Medinaen på UNESCOs Verdensarvliste

Dør til hammam i Tunis
Dør til hammam, et offentligt bad, i Tunis' medina. Den grønne og røde farver er særlig for indgange til hammam.
Dør til hammam i Tunis

Denne arabiske bydel kaldes "medina", som på arabisk betyder by. Medinaen blev i 1979 optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvliste som et unikt eksempel på en arabisk-islamisk by. Den enestående opbygning og arkitektur kan stadig opleves, når man går rundt i bydelen.

Området omkring Zitouna-moskeen

Parfumehandlernes gade i Tunis' medina
Parfumehandlernes gade lige uden for Zitouna Moskeen i Tunis' medina. Her kan man købe alt, der skal bruges til det traditionsrige bryllup.
Parfumehandlernes gade i Tunis' medina

Centralt i medinaen ligger Zitouna-moskeen, som stod færdig i 732, og som blev et vigtigt islamisk lærdomscenter i Nordafrika. Den arabiske bydel blev omkranset af en bymur med 18 byporte. Flere af disse porte eksisterer stadig.

Bag bymuren blev erhverv, værksteder og boliger opført i henhold til islamisk lovgivning: nærmest Zitouna-moskeen lå de fineste håndværk som parfumesælgernes små butikker, skrædderne, boghandlere, chechia-hattemagerne og guldsmedene. I længere afstand fra Zitouna-moskeen lå de lidt grovere håndværk som snedkere og metalforarbejdning. Længst ude ved bymuren lå de erhverv, der lugtede og larmede, heriblandt skind-garverierne.

Privatlivet i medinaen

Sidegade i Tunis medina
Store skolebørn og unge mænd på en lille plads i en sidegade i medinaen i Tunis.
Sidegade i Tunis medina

Boliger og rigt udsmykkede paladser skød op langs smalle, kringlede gader bag smukt dekorerede døre og porte. Ifølge islamisk lovgivning skulle privatlivets fred sikres, og derfor måtte to vinduer eller to døre ikke være placeret lige over for hinanden, for at undgå, at man kunne kigge ind til hinanden. Der var kaffehuse i alle kvarterer, hvor også kvinder og børn kunne komme, og offentlige bade kaldet hammam.

Medinaens gamle handelshuse

I medinaen var der også handelshuse, kaldet fondouk, som i nederste etage havde plads til de varer, som karavneruterne bragte til byen. På første og anden etage var der værelser, hvor karavaneførerne og passagerer kunne overnatte.

Konsulat-kvarteret i medinaen

I et særligt kvarter ved porten Bab Bhar (Havets Port) lå konsulater og udenlandske handelshuse, som især søgte at sørge for, at deres handelsskibe kunne sejle uhindret ud for Tunis. Danmark havde et konsulat i medinaen i Tunis fra 1751, som lå i Rue Jamaa Zitouna tæt ved byporten Bab Bhar. Huset er blevet nænsomt restaureret og omdannet til et kommunekontor.

Tunis efter det franske protektorat

Kvarter i Tunis fra tiden med fransk protektorat
Typisk bygning i et af de kvarterer i Tunis, der blev anlagt under det franske protektorat.
Kvarter i Tunis fra tiden med fransk protektorat

Med etableringen af det franske protektorat i Tunesien fra 1881 ændrede Tunis karakter. Uden for medinaen anlagde franskmændene lange, lige boulevarder med store ejendomme i op til fire og fem etagers højde. Det gjorde man ved at dræne området mellem medinaen og Tunissøen. Ejendommene var udsmykket med balkoner, jerngitre og gipsornamenter, præcis som man ser det i Paris. I stueplan lå der store butikslokaler med færdigproducerede varer i modsætning til medinaens små butikker, hvor håndværkerne fremstillede deres varer i butikken.

Der blev også opført et teater og kasino på hovedgaden, der i dag hedder Avenue de Bourguiba. Begge bygninger eksisterer i dag, kasinoet er dog ombygget til et shoppingcenter og en stor, populær café. På denne avenue blev der også opført en stor fransk ambassade og lige over for den en kristen-katolsk kirke, som af mange tunesere opfattes som en demonstration af Frankrigs magt og position i Tunesien også i dag.

Tunis' første togbane: TGM

TGM togstationen i Tunis

TGM togstationen i den østlige ende af hovedgaden Avenue Habib Bourguiba i Tunis. Herfra kører toget over Tunissøen og ud til østkysten med stop som La Goulette, Karthago og La Marsa og Sidi Bou Saïd.

TGM togstationen i Tunis

Allerede inden protektoratet trådte i kraft, havde Frankrig anlagt den første togbane i Tunis kaldet TGM, som står for Tunis-Goulette-Marsa, der er de centrale byer på linjen. Togbanen åbnede i 1872 og gav med ét mulighed for at beboerne – især de europæiske – kunne komme ud af den varme og ofte ildelugtende bymidte til kyst- og strandområderne i La Goulette og La Marsa.

TGM-linjen eksisterer endnu i dag og benyttes dagligt af tusinder af indbyggere i Tunis til og fra arbejde og skole.

Udbygningen af Tunis efter selvstændigheden

Efter Tunesiens selvstændighed i 1956 igangsatte præsident Habib Bourguiba en modernisering og udbygning af Tunis. Ved store, statslige anlægsarbejder blev slumkvarterer jævnet med jorden og byporte revet ned. Parker blev omdannet til et omfattende vejnet, der førte ud til nye beboelseskvarterer, hvor staten opførte stribevis af små huse. Et universitetsområde med tilhørende boligområder til undervisere og forskere blev opført i kvarteret El Manar.

Nye beboelseskvarterer til ny samfundsklasse

Nord for bymidten blev der bygget nye beboelseskvarterer for den nye, tunesiske middel- og overklasse med en blanding af etageejendomme og små villaer med haver. Der blev også anlagt industriområder, særligt i den sydlige del af Tunis. Som et led i dette blev medinaen erklæret for et levn fra fortiden, og store dele af befolkningen blev flyttet ud af medinaen til de nyopførte boliger og erhvervsområder.

Efter en årrække flyttede migrantarbejdere fra landbrugsområderne i Tunis ind i de tomme boliger, og medinaen begyndte at forfalde. Den tunesiske organisation Association de Sauvegarde de la Medina Tunis har siden 1967 arbejdet hårdt for at bevare og restaurere de mange smukke og historiske bygninger i medinaen. Efter Det Arabiske Forår i Tunesien i 2010-2011 har også mange private personer og familier i medinaen restaureret deres huse og åbnet dem for offentligheden som hoteller og restauranter.

Tunis vokser i 1990'erne

Bydelen Cité Ennasr II nord-vest for Tunis centrum
Bydelen Cité Ennasr II, som skød op fra begyndelsen af 2000-tallet. Her bor især en ny øvre middelklasse.
Bydelen Cité Ennasr II nord-vest for Tunis centrum

Migrantarbejdere fra landområderne etablerede sig i 1970-1980'erne også i primitive boliger ofte lavet af papkasser og stofrester uden rent vand med dårlig hygiejne til følge. Efter at præsident Zayn al-Abidin Ben Ali kom til magten i 1987, igangsatte også han en modernisering af Tunis' slumkvarterer. Nye kvarterer blev opført længere ude mod vest og nord-vest med små, moderne boliger med vand og strøm.

I den anden ende af skalaen blev der i den østlige del af Tunis ned mod Tunissøen etableret et stort område for en meget rig overklasse med enorme, luksuriøse villaer, moderne kontorejendomme, de store hotelkæder, en lang promenade og caféer og restauranter. Her flyttede de fleste ambassader ud, og mange NGO'er og udenlandske virksomheder har kontor her. Opførelsen skete med stor økonomisk finansiering fra Saudi Arabien. Området hedder Berges du Lac men kaldes i daglig tale Lac 1 og Lac 2.

Oprørets sidste dage i Tunis 2011

Tunesiens Indenrigsministerium
Indenrigsministeriet i Tunesien, som ligger i den østlige ende af hovedgaden Avenue de Habib Bourguiba. Den 14. januar 2011 samledes tusindvis af demonstranter foran ministeriet og krævede præsidentens afgang. Ministeriet er stadig skarpt overvåget, fordi det huser en masse arkiver, der kan blive afgørende i retssager og en fremtidig forsoningsproces.
Tunesiens Indenrigsministerium

Under det folkelige oprør 2010-2011 fandt den store, afgørende demonstration sted fredag d. 14 januar 2011 på den centrale hovedgade i Tunis centrum, Avenue Habib Bourguiba. Tusindvis af tunesere i alle aldre var samlet og råbte mod Indenrigsministeriet, der ligger i den østlige ende af hovedgaden, at præsident Ben Ali skulle gå af. Om aftenen forlod præsidenten og hans familie landet for aldrig at vende tilbage.

Indenrigsministeriet var der, hvor mange tunesere havde været holdt fængslet og udsat for tortur under Ben Alis regime.

For at beskytte arkiverne i ministeriet og for at sikre dem, der efterfølgende fortsat arbejdede i ministeriet, har det været omkranset af pigtrådshegn og er skarpt overvåget – et syn som er meget uvant i Tunis og Tunesien.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig