Skotland

Skotlands 77.167 km² er afgrænset mod syd af England. Størstedelen af de 5,5 millioner indbyggere (2023) bor i det sydlige lavland i og omkring de to store byer Glasgow (ca. 1,7 millioner) og Edinburgh (ca. 550.000), samt i og omkring Aberdeen (ca. 215.000) i det nordøstlige Skotland. Arealmæssigt udgør Skotland cirka en tredjedel af Storbritannien, og befolkningsmæssigt cirka en tolvtedel.

Til Skotland hører næsten 1000 øer, heraf tre hovedgrupper: Hebriderne mod nordvest, Orkneyøerne og Shetlandsøerne mod nord.

Den nordlige halvdel af det skotske fastland udgøres af det tyndt befolkede, bjergrige højland, The Highlands. Store områder i højlandet henligger som moser med tørv, græs og delvis nøgne bjerge, men der er også områder med skov. De græsklædte, afrundede bjerge er velegnede til fårehold. Foruden pittoreske borge, dybe dale og søer, som er formet af istidens erosioner, findes her Storbritanniens højeste punkt, Ben Nevis (1343 m), samt nationalparkerne Loch Lomond and the Trossachs og Cairngorms.

I lavlandet findes Skotlands mest frugtbare agerland samt de største byer. Den skotske vestkyst er klippefyldt og indskåret med mange fjorde, mens østkysten er jævn og lige. Skotland har et tempereret, mildt Atlanterhavsklima med gennemsnitstemperaturer på 4-5 °C i januar og 13-15 °C i juli. I højlandet er temperaturen fire til seks grader koldere. Visse dele af Skotland får meget regn; den årlige nedbør er størst i vest med 1500-2500 mm om året på grund af den dominerende vestenvind og bjergene, mens det østlige Skotland, som ligger i læ af bjergene, får 600-1000 mm.

Skotland havde i perioden 1971 til 2001 et svagt faldende befolkningstal; der var i 2001 164.000 skotter færre end 30 år tidligere. I de senere år er befolkningen dog vokset, især fordi indvandringen har været større end udvandringen. Befolkningstilbagegang finder fortsat sted i højlandet, mens bæltet Edinburgh–Stirling-Glasgow oplever befolkningstilgang. 84 % af befolkningen definerer sig selv som skotske, mens 8 % kommer fra det øvrige Storbritannien, primært England. Flertallet af de resterende er indvandret fra eller har aner i Europa, især Polen og Irland, mens en mindre gruppe opgiver at stamme fra Sydøstasien.

Edinburgh er det administrative centrum og tidligere også det ubestridte kulturelle centrum – en position, som Glasgow i nyere tid dog har kunnet udfordre. De tre største og internationalt anerkendte universiteter er University of Glasgow, University of Edinburgh og University of St Andrews.

Siden 1970'erne har skotsk nationalisme med mellemrum forårsaget store dønninger i skotsk (og britisk) politik og spørgsmålet om løsrivelse fra Storbritannien har været grundlæggende i den folkelige og politiske debat. En folkeafstemning om Skotlands tilhørsforhold til Storbritannien fandt sted i 2014. Den resulterede i et snævert nej til selvstændighed. Efter at Storbritannien forlod EU i 2020, har det skotske nationalparti, SNP , arbejdet for muligheden for at afvikle en ny folkeafstemning om skotsk selvstændighed med den begrundelse, at præmisserne for afstemningen i 2014 ikke længere gælder.

I dag (2023) er de største eksportvarer olie og gas, whisky og industrielle maskiner. De største handelspartnere er England og resten af Storbritannien (60 %), USA (16 %), Frankrig (9 %), Holland (7 %) og Tyskland (6 %).

Hvor det tidligere var sværindustrier som skibsværfter og jern- og stålværker, samt minedrift, der dominerede skotsk erhvervsliv, har de seneste årtiers industrielle udvikling reduceret disses betydning betragteligt, så det nu især er højteknologiske industrier som elektronik og kemi, der dominerer. Skotsk økonomi er stadig meget afhængig af olie- og gasindtægter fra Nordsøen, men forekomsterne er reducerede og forventes indenfor en kort årrække at være opbrugt.

Fiskeri er fortsat et vigtigt erhverv i især de nordlige kystområder, hvor store mængder fisk og skaldyr landes (2/3 af Storbritanniens fangster) og forarbejdes i fiskeindustrien, ligesom der er en større industri med opdræt af laks og ørreder, primært til eksport.

I lavlandets landbrug dyrkes byg, havre, hvede og roer, og der holdes kvæg til kød- og mælkeproduktion, mens landbruget i højlandet især er karakteriseret ved fårehold.

Med omkring 17 millioner besøgende hvert år, er turismen blevet en af Skotlands vigtigste indtægtskilder. Turismen blev hårdt ramt af Covid-19-restriktioner i 2021-2022, men Skotlands stærke destinationsbrand i især USA og Europa har betydet, at erhvervet er kommet sig hurtigt. Omkring 220.000 mennesker eller 8-9 procent af arbejdsstyrken er beskæftiget i turistindustrien, og erhvervet genererede før Covid-19 pandemien indtægter på tolv milliarder pund årligt og bidrog med fem procent af Skotlands bruttonationalprodukt. Den primære destination for besøgende er højlandet, med dets pittoreske bjerge (bens), søer (lochs) og dale (glens) og whiskydestillerier, mens de mest besøgte attraktioner i lavlandet er Edinburgh Castle og Nationalmuseet i Edinburgh.

Andreaskorset har været kendt i Skotland siden 1100-tallet, men blev først endeligt etableret som nationalt symbol i 1600-tallet. Læs videre om Skotlands nationalflag.

Engelsk har været det sydøstlige Skotlands sprog siden 600-tallet, og denne variant, scots, blev nationalsprog i løbet af 1400-tallet. Samtidig var gælisk udbredt i højlandet... Læs videre om Skotlands sprog.

I 563 grundlagde ireren Columcille (Columba) et kloster på Iona, hvorfra det meste af Skotland og via datterklostret Lindisfarne store dele af England blev kristnet. Læs videre om Skotlands kirkeforhold.

Efter folkeafstemninger i 1997 og 1998 fik Skotland i 1999 for første gang siden unionen med England i 1707 sit eget parlament og en egen regering. Læs videre om Skotlands forfatnings- og forvaltningsforhold.

Retssystemet i Skotland afviger meget fra retssystemerne i England og Wales og de andre common law-lande. Læs videre om Skotlands retssystem.

Den skotske uddannelsestradition går tilbage til 1400-tallet med grundlæggelsen af de tre universiteter Saint Andrews i 1411, Glasgow i 1451 og Aberdeen i 1495. Læs videre om Skotlands uddannelsessystem.

Størstedelen af den skotske litteratur er skrevet på enten standardengelsk eller på lowland scots eller lallans, der spejler skotsk udtale i tilnærmet engelsk ortografi. Læs videre om skotsk litteratur.

Den skotske musik har især været præget af to strømninger: Kunstmusikken har søgt mod europæisk stil, mens folkemusikken har tilstræbt en lokal egenart. Læs videre om skotsk musik.

Skotland har århundreders tradition for og erfaring i produktion af whisky. Whisky af god kvalitet fremstilles også i andre lande, men hemmeligheden bag scotch er det rene, bløde vand, det kølige klima, den proteinrige byg og den røgede tørv. Whisky er en betydelig eksportvare. Læs videre om skotsk whisky.

• Skotlands forhistorie
• Skotlands historie indtil 1707
• Skotlands historie efter 1707
• Skotlands regenter