Scarman-rapporten var en rapport, affattet af en britisk undersøgelseskommission på baggrund af en serie voldsomme optøjer i Londonbydelen Brixton i april 1981.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Scarman Report on the Brixton Riots 1981
Kommissionen, der blev ledet af lord Leslie George Scarman (1911-2004), fokuserede ikke blot på anledningerne, fx politiets rolle i de udløsende episoder, men inddrog dybereliggende sociale faktorer i årsagsforklaringen: arbejdsløshed, fattigdom, dårlige boligforhold og mangelfuld uddannelse, det hele forstærket af diskrimination mod farvede befolkningsgrupper. Rapportens anbefalinger fik stor indflydelse på indsatsen i bycentrene, især efter fornyede optøjer i 1985.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.