PLO s logo rummer det palæstinensiske flag og en gengivelse af det Palæstina, der oprindelig var PLOs erklærede mål, nemlig det, der i 1920 blev et britisk mandatområde. Ved indgåelse af Principaftalen i september 1993 stillede PLO sig imidlertid tilfreds med en palæstinensisk stat bestående af Gazastriben og Vestbredden med Jerusalem som hovedstad. I den arabiske tekst står der bl.a. national enhed, mobilisering og selvstændighed.
PLO er en palæstinensisk organisation, som blev dannet i 1964 på initiativ af Den Arabiske Liga.
PLO er forkortelsen for det engelske Palestine Liberation Organization, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation.
Efter nederlaget i Seksdageskrigen i 1967 skiftede de ledende palæstinensiske guerillagrupper holdning, gik ind i PLO og sikrede sig med valget af Yassir Arafat som leder i 1969 definitivt kontrol over organisationen. Arafat var leder til sin død i 2004 og blev efterfulgt af Mahmoud Abbas.
En tilføjelse til PLO's charter af 1964, vedtaget i 1968 af Det Palæstinensiske Nationalråd, PNC, slog fast, at etableringen af en palæstinensisk stat kun kunne virkeliggøres gennem væbnet kamp.
Enkelte grupper i PLO fortsatte med terrorangreb mod Israel helt frem til slutningen af 1980'erne.
Efter 1968 satte PLO's politiske ledelse sig to mål: en anerkendelse af organisationen som den eneste legitime repræsentant for det palæstinensiske folk og en sikring af etableringen af en palæstinensisk stat. Gennem 1970'erne lykkedes det PLO gradvis at blive anerkendt.
På et arabisk topmøde i Rabat i 1974 anerkendte den arabiske verden PLO som palæstinensernes eneste legitime repræsentant. Siden blev PLO anerkendt af en lang række stater i den tredje verden, og i 1980 slog også EF i den såkaldte Venedig-erklæring fast, at PLO som palæstinensisk repræsentant skulle inddrages i en løsning af konflikten med Israel.
Israel og USA fastholdt imidlertid, at PLO var en terrororganisation.
På et PNC-møde i Cairo i 1974 blev det vedtaget, at PLO var villig til at arbejde for skabelsen af en selvstændig stat omfattende Gaza og Vestbredden og med Jerusalem som hovedstad. Modereringen af kravene til størrelsen af en palæstinensisk stat blev imidlertid ikke støttet af alle organisationens fraktioner, og nogle boykottede derfor i perioder PLO.
Med udbruddet i december 1987 af den palæstinensiske opstand, Intifadaen, som begyndte uafhængigt af PLO, fik organisationen mulighed for igen at gøre sig gældende politisk, idet opstanden gav udtryk for folkelig opbakning til PLO.
I juli 1988 meddelte den jordanske kong Hussein, at Jordan ikke længere ville gøre krav på Vestbredden, som landet havde annekteret i 1950. Det banede vej for udråbelsen af det uafhængige Palæstina på et PNC-møde i Algier; det blev ganske vist ikke geografisk defineret nærmere, men alle forstod det som Vestbredden og Gaza.
Hemmelige forhandlinger i 1993 mellem PLO og Israel resulterede i september samme år i Principaftalen af 1993, også kaldet Osloaftalen. PLO havde dermed taget det første skridt fra at være en befrielsesorganisation til via det palæstinensiske selvstyre at blive en statsbærende institution.
Med etableringen af det delvise Palæstinensiske Selvstyre (PNA) fra 1994 blev PLO som organisation overflødig, og flere af de grupper, der i 1969 havde været med til at overtage kontrollen med PLO, etablerede sig med egne organisationer i Gaza og på Vestbredden. Det gælder for al-Fatah, PFLP, DFLP og for PFLP-GC.
Især Fatah-gruppen kom til at tegne Selvstyret og kom derfor også i modsætning til Hamas og Islamisk Jihad, der konsekvent afviste Principaftalen. Selvstyret havde i en periode i midten af 1990'erne held til delvis at isolere disse to organisationer.
Med udbruddet af en ny Intifada i september 2000 genvandt Hamas og Islamisk Jihad deres tidligere rolle. De førte nu an i kampen mod den fortsatte israelske besættelse. De to grupper gennemførte fra 2001 terrorangreb mod mål i det egentlige Israel, som blev imødegået af talrige israelske gengældelsesangreb på de palæstinensiske områder.
Al-Fatah havde vundet en overvældende sejr ved valget til den palæstinensiske lovgivende forsamling i 1996. Men ved valget i januar 2006 led al-Fatah og det gamle PLO et sviende nederlag. Valget blev vundet af Hamas, der i marts 2006 dannede en ny regering.
Der udbrød en åben konflikt mellem Hamas og al-Fatah. Hamas kontrollerede herefter Gaza, mens al-Fatah og resten af PLO beherskede de palæstinensiske områder på Vestbredden.
I 2011 kom det til en fredsaftale mellem de to grupperinger. Ved et valg på Vestbredden i 2012 mistede al-Fatah betydelig indflydelse. Det bidrog til yderligere at understrege, at PLO som overordnet organisation havde mistet betydning.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer (5)
skrev Birte Bune Smith
Billedteksten er ikke ganske korrekt: “...det Palæstina.... der i 1920 blev et britisk mandatområde” omfattede tillige det område, der idag er kendt som Jordan. Det blev året efter foræret til hashemitterne som tak for deres hjælp med at bekæmpe de tyrkiske osmanner (Lawrence of Arabia).
Desuden hed det geografiske område, som britterne overtog, ikke Palæstina, men var den tyrkiske vilayet ( provins) Sydsyrien. Området skiftede navn, da britterne kendte deres Herodot og derfor vidste, at en del af området under den jødiske bar Kochba opstand mod romerne
skrev Birte Bune Smith
Kommentaren blev desværre ikke færdig, før den ved en fejl blev videresendt. Fortsættelsen er:
af Hadrian blev kaldt Philistine, efter det hellenske søfolk, filistrene, der havde erobret kyststrækningen som blev ændret til det mere mundrette Palæstine, hvilket land altså aldrig tidligere har eksisteret.
svarede Suzanne Rindom
Kære Birte Bune Smith
Tak for din kommentar.
Redaktionen har ikke tilstrækkelig faglig indsigt til at kunne vurdere dit ændringsforslag/din kommentar. Når vi får knyttet en fagansvarlig med den rette baggrund til fagområdet, vil vi lade vedkommende tage stilling til kommentaren.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom
skrev Birte Bune Smith
Det har strengt taget intet med faglig indsigt at gøre, kun en erkendelse af historiske kendsgerninger. Iøvrigt er det jo også i overensstemmelse med det, som min gamle lærer Bæk Simonsen skriver, nemlig at der var tale om “ det område, der indtil 1948 havde udgjort det britiske mandat Palæstina”. Det er ikke så godt, at to tekster, anbragt side om side, modsiger hinanden.
Jeg formoder, at en leksikal tekst skal være så kortfattet som muligt, men jeg synes alligevel, at Jasser Arafat ikke krediteres tilstrækkeligt
for sin indsats ved dannelsen af PLO i Qatar i 1964.
Og så en ændring til billedteksten, som jeg glemte sidst, og som viser, at den tekst må være af gammel dato. Oprindeligt kaldte man måske den indgåede aftale for “principaftalen”, men det er et begreb, ingen nu om dage kender. Nu hedder det osloaftalen, eller rettere osloaftalerne, på engelsk the Oslo accords.
Teksten kunne jo ændres til: “ ved indgåelse af den aftale, der oprindeligt kaldtes principaftalen, men som nu er kendt som osloaftalerne......”.
svarede Marie Bilde
Kære Birte Bune Smith
Tak for din opfølgende kommentar. På lex.dk vurderer fagansvarlige med forskningsbaggrund hvaddre skal med i artiklerne og de garanterer rigtigheden af fx historiske oplysninger.
Vi gemmer dine forslag og bemærkninger til vi får tilknyttet en fagansvarlig for fagområdet "Melleøsten efter 1947". Vedkommende vil da tage stilling til dem.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.