Marseille

Marseille har siden sin grundlæggelse været en havne- og handelsby. Fra 1700-tallet begyndte industrialiseringen, der var baseret på råvarer fra kolonierne, med raffinering af sukker og fremstilling af sæbe og vegetabilske olier.

I 1800-tallet var den knudepunkt for jernbanenettet i Sydfrankrig, og skibstrafikken nød godt af Suezkanalens åbning i 1869 og den franske kolonisering af Nordafrika. Det betød, at industrien fik et stort opsving med blandt andet skibsværfter og levnedsmiddelindustri.

Det betød også, at afkoloniseringen ramte handelen og industrien. I et forsøg på at afbøde krisen etablerede Marseilles havnemyndigheder i 1960'erne et meget stort havnekompleks, Fos-sur-Mer, fyrre kilometer nordvest for den gamle havn. Her ligger størstedelen af havnefunktionerne i dag, ligesom olielagre, olieraffinaderier, petrokemi og stålværker er placeret her. Herudover er havneaktiviteterne kendetegnet ved containertransport, import af naturgas, jernmalm og tropiske landbrugsprodukter og eksport af stål og biler. Forventningen om etableringen af følgeindustrier i den nye havn fik dog ikke det forventede omfang blandt andet på grund af krisen i den europæiske jern- og stålindustri.

Tæt ved lufthavnen ligger helikopterfabrikken ”Airbus Helicopters” med over sekstusinde lokalt ansatte (2021). Det anslås, at fabrikken genererer yderligere femten tusinde arbejdspladser i lokalområdet.

Den ældste bydel ligger nord for den gamle havn (Vieux Port). Den er nu lystbåde- og turisttrafikhavn. Indløbet til Vieux Port markeres af to forter, og tre kilometer mod sydvest ligger klippeøen If med borgen Chateau d’If, særlig kendt fra Alexandre Dumas' roman, Greven af Monte Christo fra 1844-1845.

I kvarteret omkring Vieux Port ligger mange restauranter, og herfra udgår forretningsgaden ”La Canebière” ("hampemark" på provencalsk). Kvarteret blev ødelagt af den tyske besættelsesmagt i 1943, men genopbygget.

Det er ikke kun skibstrafik, der forbinder Marseille til resten af verden. Marseille-Provence internationale lufthavn ligger femogtyve kilometer fra centrum i byen Marignane. Trafikken er hovedsageligt orienteret mod Paris, Korsika, udvalgte europæiske byer og Nordafrika. Der er enkelte direkte oversøiske forbindelser og i 2024 er åbnet en direkte forbindelse til Singapore. Det er dog Frankrigs fjerdestørste lufthavn med over ti millioner passagerer i 2023. Tallet er voksende, og i 2024 er åbnet en større og renoveret terminal 1.

Derimod er jernbanetrafikken dårligt udbygget. Hovedbanegården, Saint-Charles, er forbundet med fjerntog til blandt andet Montpellier, Italien og Schweiz, men indgår ikke i nettet for højhastighedstog (TGV). Der er dog en direkte forbindelse til Paris.

Marseilles historie begynder før antikken. De første spor af menneskelig tilstedeværelse i Marseille-bassinet er dateret til omkring 60.000 f.v.t. Der er fundet keramikskår mod syd i Vieux Port, som vidner om menneskelig tilstedeværelse i århundrederne før vores tidsregning.

Marseille også forbundet med korruption og kriminalitet, særligt med bandevold og narkotikahandel.

Et mafialignende miljø dukkede for alvor op i 1930-erne med veldefinerede ledere. Det havde sin storhedstid i 1960-erne og stod bag ”the French connection”, hvor byen var centrum for den internationale heroinhandel til USA. Siden begyndelsen af dette århundrede er der stadig en betydelig hash- og narkotikahandel, men den er mere uorganiseret end tidligere. Det har medført voldsomme konfrontationer mellem banderne, en slags "alles krig mod alle”, hvor drab hævnes med drab.

Der er diskussion om medierne overdriver kriminaliteten og de kriminelle drab, for statistikkerne kan ikke bekræfte mediebilledet, selvom kriminaliteten er betydelig. I 2022 døde 33 mennesker af skud i Marseille. Den generelle utryghed fik dog regeringen til i 2012 til at placere et politihovedkvarter i Bouches-du-Rhône, det eneste uden for Paris.

En by af en sådan størrelse med en meget lang historie har naturligvis mange markante seværdigheder, som det er værd at omtale. Først er det dog relevant at bemærke, at den antikke fortid kun har efterladt få spor, og de mest synlige stammer fra den antikke havn, der ligger nordøst for den nuværende Vieux Port i Jardin des Vestiges, Marseilles historiske museum.

Fra middelalderen findes Saint-Victor klosteret fra 1000-tallet. Det er bygget på det sted, som man formoder er det ældste sted for kristendommen i Frankrig. La Vieille Major, (den store gamle) er byens gamle katedral fra 1100-tallet. Forsvaret af havnen har altid været vigtigt, og det firkantede tårn på Fort Saint-Jean blev bygget af René af Anjou mellem 1447-1453. Det ligger på det sted, hvor korsridderordenen Saint-Jean af Jerusalem havde deres hospital i 1100-tallet. Der findes rester af klosterkapellet.

I 1516 byggede Frans 1 Château d’If på øen If, der ligger lige uden for havnen. Forsvarsværket kom på prøve, da den tysk-romerske kejser og konge af Spanien, Karl 5. i 1536 forsøgte at indtage Marseille, men Château d'If opfyldte sit formål og afværgede angrebet. Samtidig blev fæstningen hurtigt også brugt som fængsel til særlige fanger, da det, på grund af havstrømmene omkring øen, er svært at flygte fra. Ludvig 14. byggede tre forter i løbet af 1600-tallet til bevogtning indsejlingen til Vieux Port; Fort Saint-Jean, Fort Entrecasteaux og Fort Saint-Nicolas.

Mange af Marseilles monumentale bygninger stammer fra anden halvdel af 1800-tallet, da byen var i økonomisk fremgang under det andet kejserdømme (1852-1870). Det gælder for Palais du Pharo (1858), bygget til kejserinde Eugénie, Palais de la Bourse (1860), sæde for handelskammeret, Palais des Arts (1864), bibliotek og kunstskole, og Notre-Dame-de-la-Garde-basilikaen (1864), også kaldet Den Gode Moder. Kirken ligger højt oppe tæt på Vieux Port og er berømt for sin romersk-byzantinske arkitektur og sin forgyldte kobberstatue af jomfru Maria med barnet.

I 1952 opførte Le Corbusier huset ”Cité radieuse”, kaldet "Le Corbusier"). Det er et eksempel på brutalistisk arkitektur. Bygningen huser et museum for samtidskunst, MaMo, og her er tagterrasser med panoramaudsigt.

I 2013 åbnede MuCEM, Musée des Civilisations de l'Europe et de la Méditerranée. Det er det første store nationale museum rettet mod middelhavscivilisationer i det 21. århundrede. Det ligger på havnemolen ved indsejlingen til havnen og ved Fort Saint-Jean, der er to meget symbolske steder for den nuværende udvikling af byen og dens fortid. Her findes mange museer, teatre, en opera og en national ballet.

Gastronomien tilhører det provencalske køkken. Marseille har bidraget med la bouillabaisse, en fiskesuppe på middelhavsfisk, les pieds paquets, lavet af lammeindmad serveret med tomatsauce, les navettes, en småkage med orangevand, chichis frégi, også kaldet churros, la tapenade, en pasta af oliven, kapers og hvidløg. Småkagerne, les navettes, er skabt til minde om de første kristne, der ankom med båd fra Det Hellige Land til Marseille sammen med Maria Magdalene.

Pastis er byens berømte drik. Det er en anisalkohol, der blandes med vand. Den blev skabt af Jules-Félix Pernod i 1918.

Marseille er omgivet af bjergkæder, der danner en bue rundt om byen. Mod nord hedder den Estaque. Herefter, fra nord mod øst, Étoile-massivet og Garlaban. Mod sydøst ligger Saint-Cyr-massivet og mod syd, Marseilleveyre-massivet.

Les Calanques, der ligger øst for byen ud mod Middelhavet, er et meget stort bjergrigt naturområde, som besøges af næsten to millioner om året. I 2012 blev det omdannet til en nationalpark, den første bynære nationalpark i Europa.

Étang de Berre er en lagune med brakvand, der ligger vest for Marseille. Etableringen af et vandkraftværk nord for lagunen har resulteret i store ændringer i lagunens hydrologi og økologi. På trods af dette er her stadig naturrigdomme, og lagunen er hjemsted for mere end 250 stand-eller trækfugle, så her er flere ornitologiske observationsposter. Saltindvindingerne i Étang de Berre blev i 2003 udpeget til særlige Natura 2000-beskyttelseområder. Marsken og vådområderne i tilknytning til lagunen har siden august 1998 været under særlig observation.

Det nuværende niveau for indbyggerantallet på 800.000 – 900.000 blev nået omkring 1930. Med mere end 858.000 indbyggere (2021) er Marseille den næststørste kommune i Frankrig. Antallet af indbyggere har været kendt fra folketællinger siden 1793. I 2021 var 67,2% af indbyggerne erhvervsaktive, heraf var 9,9% arbejdsløse. Denne procent er faldet fra 12,4% i 2015. Den demografiske udvikling har været nogenlunde stabil siden 2010 med omkring 25% af indbyggerne over 60 år.

Med en gini-koefficient på 0,436 er Marseille en af de mest ulige byer i Frankrig. En stor del af befolkningen er meget fattig. Gennemsnitsindkomsten for de rigeste 20 % er således 5,4 gange højere end gennemsnitsindkomsten for de fattigste 20 %. Den sociale kløft er også geografisk. Byen er opdelt mellem de fattige nordlige kvarterer og det rige sydlige.

Marseille er en by, hvis moderne befolkning er skabt gennem flere store indvandringsbølger. Det tre vigtigste har været: italienere i slutningen af 1800-tallet, armeniere og korsikanere i begyndelsen af 1900-tallet og nordafrikanere i anden halvdel af 1900-tallet. Marseille har dog altid, på grund af havnen, været en by for rejsende til og fra Europa og for flygtninge. Det er en ”korsvejsby”.

Regionens universiteter er delt mellem Marseille, hvor man traditionelt fokuserer på naturvidenskab og medicin, og Aix-en-Provence, der fokuserer på humaniora og jura. Universitetet Aix-Marseille blev oprettet den 1. januar 2012 ved sammenlægningen af de tre tidligere universiteter. I 2022 havde universitetet omkring 80.000 studerende og 8.000 ansatte. En anden stor aktivitet er militær og gendarmeri, da her er stationeret mange militære og andre uniformerede enheder.

Marseille er rammen om mange store begivenheder, også når der er tale om nationale fester som Bastilledagen, den 14. juli. Desuden er her optaget mange film, ligesom her har boet og arbejdet mange forfattere og kunstmalere, heriblandt Marcel Pagnol og Stenddal.

Byens fodboldhold, Olympique de Marseille, OM, spiller i den franske liga og har flere gange været med i Champions League. Herfra kommer spillere som Éric Cantona og Zinédine Zidane. Under Olympiaden i 2024 afvikles konkurrencerne i sejlsport i vandet ud for byen og nogle af fodboldkampene på OM’s hjemmebane, Stade Vélodrome, der i denne anledning er omdøbt til ”Le Stade de Marseille”.

• Middelhavet
• Provence
• Provence-Alpes-Côte d'Azur
• Romerriget