Lille Mølle er et hjem på Christianshavn fra begyndelsen af 1900-tallet. Hjemmet er i dag en del af Nationalmuseet. Hjemmet er indrettet i den sidste af de gamle møller på Christianshavns Vold. Møllen blev opført i 1783 og var af typen hollandsk vindmølle. Ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard (d. 1949) opkøbte i 1916 møllekomplekset for at bruge det som fabrik og bolig. Selve hjemmet blev indrettet i vindmøllestubben. Da hans enke døde i 1974, overgik hjemmet til Nationalmuseet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.