Kolt Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Kolt er kirken opført af rå og kløvede kampesten med tilhuggede kvadersten i hjørnerne. Desuden er der anvendt kridt- og frådsten omkring døre og vinduer og i korbuen indvendigt.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en dør mod nord. Den sydlige dør er endnu i brug ud til våbenhuset, mens den nordlige i dag er tilmuret og fremtræder indvendigt som en rundbuet niche. Der er bevaret spor af i alt syv, højtsiddende, romanske vinduer. Tre af disse er placeret i koret, mens de fire øvrige er placeret i skibet (to i sydsiden og to i nordsiden). Tre af de syv vinduer er stadig i brug – to i koret og et i skibet, mens de øvrige i dag er tilmurede, hvoraf enkelte fremstår som blændinger, dvs. murnicher.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Kolt Kirke benyttede man sig af udviklingen inden for byggeteknik og håndværk. Således opførte man i 1400-tallet hvælv over kor og skib, og i senmiddelalderen opførtes et tårn og et våbenhus.

Våbenhuset på skibets sydside er opført i to etager af munkesten over en syld af marksten. Våbenhusets gavl er blevet muret om ad flere omgange. I dag er gavlen udsmykket med blændinger og trappeformede kamtakker. Et våbenhuset i to etager er ikke atypisk for våbenhuse i området.

Tårnet blev opført i senmiddelalderen, men blev stærkt ændret i 1732. Den nederste del af tårnet er opført af rå og kløvede marksten, svarende til kirkens romanske dele, mens den øverste del af tårnet er bæltemuret med skiftevis munkesten og kampesten.

I det indre står Kolt Kirke hvidkalket, og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Disse kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de opadstræbende hvælv.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i lyse nuancer.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Døbefonten er en såkaldt løvefont, da den er udsmykket med løver i relief på kummen.

Over korbuen er der ophængt et sengotisk korbuekrucifiks, som altså endnu er placeret på dets oprindeligt tiltænke plads. Krucifikset er udført omkring 1450-1500.

Altertavlen er fra omkring 1590 og er en såkaldt baldakintype pga. baldakinudhænget mellem storstykke og topstykke. Storstykket er inddelt i flere felter, som adskilles af pilastre, dvs. flade søjler. I det midterste storfelt er der indsat et nyere maleri fra omkring 1860. På hver side er der indskriftstavler. Over baldakinen er topstykket ligeså inddelt i flere felter, som er adskilt af pilastre.

Prædikestolen er udført i renæssancestil i første halvdel af 1600-tallet. Den er, typisk for perioden, inddelt i flere fag, dvs. sider, som adskilles af pilastre. På storfelterne er der indsat malerier, og både foroven og forneden er der indskrifter. Lydhimlen over prædikestolen er samtidig.