Inowrocław, by i det centrale Polen 40 km SØ for Bydgoszcz; 77.700 indb. (2004). Inowrocław ligger på den vigtige jernbaneforbindelse mellem Śląsk og Gdynia, ad hvilken der transporteres kul fra minerne til eksporthavnene. Byen er omtalt første gang i 1158. Da var der fundet salt i undergrunden, hvilket betød, at Inowrocław udviklede sig som kur- og handelsby. Kurbade spiller fortsat en stor rolle i byens liv, og saltforekomsterne danner grundlag for flere industrier. Foruden udvinding af gips og produktion af glas har byen kemisk industri samt fødevare- og maskinindustri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig