Det er nærliggende at tolke motivet som den hjelmklædte Odin på en ridetur, ledsaget af ravnene Hugin og Munin. Tegning efter en lille metalplade, hvor motivet er præget med en matrice. Den lille plade har været en af flere, som i 600-tallet har dekoreret en fornem krigerhjelm. Den er fundet i Uppsala.

.

Hugin og Munin er i nordisk mytologi Odins to ravne. Navnene betyder egentlig 'Sindet' og 'Erindringen' og er derfor blevet opfattet som personifikationer af disse egenskaber hos guden. Odin, der også kaldes "ravnegud", sender sine ravne ud om morgenen, og når de kommer tilbage, fortæller de ham, hvad der sker i verden.

Ravnene kan tolkes på to hovedmåder: Enten kan de knyttes sammen med kamp og død (som ligædere) eller med forestillingen om shamanens frisjæl, der som fugle kan bevæge sig i alle dimensioner. Begge dele passer på Odin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig