Dobrogea er et landområde i det sydøstlige Rumænien, der historisk har været et af de mest omstridte i hele Europa.

Faktaboks

Også kendt som

Dobrudja; på bulgarsk Dobrudzja

Dobrogea afgrænses mod nord og vest af Donaus nedre løb. Mod øst af Sortehavet og mod syd af grænsen til Bulgarien. Grænsen til Bulgarien løber nu syd for Mangalia mod nordvest til Silistra ved Donau. Hovedbyen er Rumæniens største havneby Constanţa, og flere kystbyer, fx Mangalia, Mamaia og Eforie er søgte feriemål.

Området har historisk været befolket af etniske rumænere, bulgarere, russere, tyrkere, tatarer og grækere, men i dag er næsten 80 pct. rumænere.

Donau-Sortehavskanalen

Constanţa er forbundet med Donau-Sortehavskanalen, der løber fra Cernavoda til syd for Constanta. Midtvejs mod Sortehavet deler kanalen sig, hvor den nordlige gren løber ud til havnebyen Navodari. Kanalprojeket påbegyndtes i 1940'erne, men blev først fuldendt i 1984.

Ideen om at bygge kanalen menes at stamme fra Stalin, der så strategiske fordele ved en lettere adgang til Donau. Dermed kunne USSR og andre lettere sejle til Beograd, Budapest, Bratislava og Wien. Projektet forkorter trafikruten fra Donau til Sortehavet med 400 km ved at undgå deltaet. I de første år foregik gravearbejdet med primitive redskaber og med mange politiske fanger som arbejdskraft. Projektet blev standset i 1954.

Kanalen løber gennem det kendte vindistrikt Murfatlar. H.C. Andersen fulgte samme rute, da han rejste fra Orienten til Wien. I En Digters Bazar beskriver han Dobrogeas trøstesløse landskab anno 1840.

Dobrogeas historie

Dobrogea, der i antikken var identisk med Lille Skythien, havde græske kolonister fra 500-tallet f.v.t. Under romerne blev det en del af provinsen Moesia Inferior (se Moesia). Romerne byggede en vold fra Sortehavet til Cernavoda langs den rute kanalen i dag følger. Volden skulle beskytte Moesien mod barbarerne fra nord. Et monument til minde om Kejser Trajans sejr år 102 over dakerne rejstes ved Adamklissi (i dag ca. 100 km vest for Eforie Nord). Monumentet er nyrestaureret.

Dobrogea kom efter delingen af Romerriget under Det Byzantinske Rige. Først fra 1300-tallet fik det navnet Dobrogea, sandsynligvis efter en lokal høvding, Dobrotica. I perioden 1396-1878 var Dobrogea under Osmannerriget. Efter Zarruslands og Rumæniens sejr over Osmannerne i 1877-1878 tog Rusland den sydlige del af Bessarabien fra Rumænien, og som kompensation fik Rumænien den nordlige del af Dobrogea.

I den 2. Balkankrig i 1913 erobrede Rumænien den sydlige del af Dobrogea fra Bulgarien, som rumænerne kaldte Cadrilater (på grund af dets firkantede form). Bulgarien havde fået tildelt Syddobrogea ved Berlinkongressen 1878. Rumænien blev i 1940 tvunget til at afstå Cadrilater til Bulgarien.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig