Den Schmalkaldiske Krig, krig i Tyskland 1546-47 mellem den tysk-romerske kejser Karl 5. og de gammeltroende fyrster og den evangeliske sachsiske hertug Moritz på den ene side og det reducerede Schmalkaldiske Forbund (uden hertugdømmet Sachsen og landgrevskabet Hessen) på den anden. Krigen endte med nederlag til forbundet i Slaget ved Mühlberg i 1547, efter at udenlandske magter som Frankrig og Danmark havde trukket deres støtte tilbage, og flere fremtrædende medlemmer af forbundet (vigtigst af dem hertug Moritz af Sachsen) var gået over til Karl 5. Den vigtige evangeliske fyrste, landgrev Philipp af Hessen, var pga. en bigami-sag sat ud af spillet. Kejseren formåede imidlertid ikke at forfølge sejren og blev helt udmanøvreret, da Moritz af Sachsen som ny kurfyrste igen skiftede side.
Kommentarer (1)
skrev Finn Andersen
I skriver et sted “p.g.a.”, men den forkortelse er forkert. De to korrekte forkortelser er “pga.” og “på gr. af”.
Se Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside på https://dsn.dk/soegning/?soegeord=pga
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.