Carlsbergs Mindelegat for brygger J.C. Jacobsen er en ikke-erhvervsdrivende fond med almennyttige formål, oprettet i 1938 af Carlsbergfondet som en hyldest til Carlsberg Bryggeriernes grundlægger samt som en markering af 50-årsdagen for Carlsbergfondets overtagelse af virksomheden i henhold til J.C. Jacobsens testamente.
Mens de to ældre fonde, Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet, støtterhenholdsvis grundvidenskaberne og kunsten, støtter Mindelegatet forskeres formidling af eget forskningsfelt til fremme af almendannelse og den generelle interesse for grundforskning blandt ikke-videnskabelige målgrupper. Det sker gennem:
- Støtte til forskeres formidling af egen forskning eller forskningsfelt
- Styrkelse af formidlingskompetencerne hos forskere og bidrage til, at stadigflere forskere er til stede i den offentlige samtale og debat
- Fremme af relation og samarbejde mellem forskere og professionelle formidlere
- Skærpelse af den offentlige interesse og nysgerrighed for videnskaben, videnskabelige emner samt aktuel forskning
- Styrkelse af kendskabet og tilliden til pålidelige videnskabelige kilder, blandt andet med henblik på at modvirke misinformation med faktabaseret oplysning
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.