Arpachiyah, Tepe Rashwa, ruinhøj i det nordøstlige Irak. I denne høj udgravede Max Mallowan i 1933 beboelsesrester og grave fra Halaf- og Ubaidperioderne, ca. 5500-4500 f.Kr. I 1976 videreførtes disse udgravninger af I. Hijara, der især udvidede kendskabet til Halafperiodens beboelse. Arpachiyah er således en vigtig kilde mht. viden om denne periode. Se Mesopotamien (forhistorie).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.