Arkadien er et landskab i de centrale og østlige dele af halvøen Peloponnes i Grækenland. Det er et et varieret bjergområde med fyrreskove og sletter, der siden oldtiden har haft en betydelig hyrdedrift. Østkysten præges af små bugter og strande. Fra antikken og frem til 1700-tallet symboliserede Arkadien en paradisisk tilstand og det idylliske hyrdeliv.
Arkadien
Oldtidens Arkadien
I oldtiden lå på den arkadiske højslette i øst byerne Orchomenos, Mantinea og Tegea; højsletten i sydvest blev gennemskåret af Alfeiosfloden, og her lå den vigtigste by Megalopolis. Arkadiens indbyggere, arkaderne, talte en dialekt, som ellers kun kendes fra Cypern, jf. arkado-kyprisk. De var formentlig efterkommere af den græske urbefolkning, som ved den doriske vandring var blevet fordrevet fra Peloponnes eller trængt sammen i Arkadien.
Fra 500-tallet f.v.t. var de arkadiske bystater tilsluttet Det Peloponnesiske Forbund; i 400-tallet f.v.t. blev de også samlet i et arkadisk forbund. Efter Spartas nederlag ved Leuktra i 371 f.v.t. grundlagdes Megalopolis i 368 som hovedsæde for den (gendannede) arkadiske forbundsstat. I 235 f.v.t. blev Megalopolis og mange arkadiske byer optaget i Det Achaiske Forbund.
Arkadien var folkerigt, men fattigt. Mange arkadere lod sig hverve som lejetropper, og mange levede i bjergene som hyrder. Allerede i hellenistisk tid blev det kutyme, at hyrdedigte udspilledes i Arkadien, og dermed var grunden lagt til den idylliserende skildring af landskabet i senere litteratur og kunst.
Symbolik
Arkadien symboliserede i antikken og sidenhen en paradisisk tilstand i uskyld og idyl. Her boede guden Pan, nymfer og satyrer og ikke mindst hyrder. Den idylliserende hyrdedigtning med arkadiske scener har både en antik, græsk-romersk, periode og senere perioder i europæisk renæssance (bl.a. romanen Arcadia, 1502, af den italienske forfatter Jacopo Sannazaro) og 1700-tallets rokoko. Scenerne gengives også på mange malerier, nogle gange med den latinske titel: Et in Arcadia ego ('Også jeg var/er i Arkadien') og forsynet med et dødningehoved midt i idyllen. Et in Arcadia ego er blevet anvendt så hyppigt i litteratur og billedkunst, at det er blevet et bevinget ord.
Nutidens Arkadien
Arkadien udgør i dag et græsk amt med en 4419 km2. Det er tyndtbefolket med 77.600 indbyggere (2021). Hovedbyen er Tripoli med 33.000 indbyggere (2021). Centralarkadien har enestående bjerglandsbyer med naturstenshuse i traditionel byggestil, hvoraf de mest kendte er Dimitsana og Vitina.
Erhverv og infrastruktur
Området har en betydelig produktion af frugt og kvalitetsvine fra flere højsletter, Mantinea-området, samt en beskeden industri koncentreret inden for fødevare- og tekstilområdet. I Centralarkadien er landbrug og håndværk hovedbeskæftigelserne. Brunkul fra åbne lejer ved byen Megalopoli driver byens elkraftværk, der sammen med vandkraftværket Ladonas 4 km lange og opdæmmede sø ved floden Ladona forsyner Peloponnes med energi. Der er motorvejs- og jernbaneforbindelse fra Tripoli til Athen. Turismen er beskeden og koncentreret ved østkystens bugter og strande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.